Teknisk Statik
Første Del

FEMTE AFSNIT. Forskellige Former af Gitterudfyldningen i plane Gitterbjælker. § 70. I 3die Afsnit have vi indskrænket os til at be- handle de simplest mulige Former af Gitterbjælker, de saa- kaldte simple Trekantsystemer, som kunne tænkes dannede ved at føje Trekant til Trekant, saaledes at hver Trekant kun har én Side fælles med den foregaaende og den efterfølgende. Gitterudfyldningen mellem Bjælkens Hoved og Fod bestaar da enten af lutter Diagonaler (V-Gitter) eller afvexlende af Diagonaler og Vertikaler (N-Gitter), saaledes som det f. Ex. for Paralleldragere er vist i Fig. 137-139, PI. 13. Disse simple Former af Gitteret have dog ikke været tilstrækkelige foi Praxis, og det navnlig af to Grunde; dels bliver ved større Dra- gere Afstanden mellem Knudepunkterne og dermed mellem Tvær- bjælkerne, der skulle understøtte Brobanen, uhensigtsmæssig stor, dels blive de enkelte Gitterstænger (eller i alt Fald nogle af dem) temmelig stærkt paavirkede. Hvad først Afstanden mellem Tværbjælkerne angaar, da skulde den helst afpasses eftei Brobanens Konstruktion, og under Hensyn hertil maa der gives en gunstigste Afstand (som kræver mindst Jærn); paa den anden Side maa Afstanden mellem Knudepunkterne i Hoveddrageren, Faglængden, vælges i Forhold til Drager- højden og derigennem atter i Forhold til Dragerlængden, og ligeledes her maa der findes en gunstigste Afstand (gunstigste Heldning af Diagonalerne). For en Paralleldrager f. Ex. er den Heldning af Diagonalerne, der medfører Minimum af