Teknisk Statik
Første Del

440 § 71 efter Linierne b‘ 1, c‘2 --, hvilke da blive paavirkede til Tryk; dette ses i Fig. 294a. Begge Drogerne ere for Enderne afslut- tede med skraa Trykstænger (0-1' i Fig. 293); dette er ikke noget særegent for Dragere med sekundære Knudepunkter, men ses næsten ved alle amerikanske Brodragere; der er na- turligvis intet i Vejen for at afslutte med en Endevertikal og saa i første Fag anvende en mod Midten faldende Hoved- diagonal. I Fig. 293 ses endelig forskellige punkterede Stæn- ger, der blot tilføjes for at formindske Trykstængernes frie Længder, men ellers ikke spille nogen Rolle i Konstruktionen. Hvis Brobanen ligger ved Hovedet, maa de sekundære Knude- punkter tilføjes heroppe; man kan blot vende op og ned paa Dragerne i Fig. 293 og 294a. Man kan ogsaa anvende sekun- dære Knudepunkter i Forbindelse med et V-Gitter med ind- skudte Vertikaler (som i Fig. 141, PI. 13), men det forekommer langt sjældnere end N-Gitteret. — Paralleldrageren i Fig. 294a er i Nordamerika bekendt under Navnet »Baltimore truss«, Drageren i Fig. 293 med krummet Overdel under Navnet »Petit truss«. At disse Dragerformer ere statisk bestemte, kan let efter- vises ved Optælling af Stænger og Knudepunkter, men det fremgaar forøvrigt ogsaa deraf, at det er muligt at bestemme alle Spændingerne alene ved Benyttelse af de statiske Lige- vægtsbetingelser. For Drageren i Fig. 293 ses det let, at man kan tegne et Diagram paa sædvanlig Maade ved at behandle Knudepunkterne i Rækkefølgen 0, a, 1, 1', b, b‘--\ ved Drageren i Fig. 294a støder man derimod paa en lille Vanske- lighed, idet der fra begge Endepunkter af Vertikalen KL ud- gaar tre Stænger med ubekendte Spændinger. Naar Foden (den belastede Flange, der indeholder de sekundære Knude- punkter) er vandret, overvindes Vanskeligheden dog let, idet Spændingen i Hængestængerne HI, MN, QR - uden videre ses at være lig Knudepunktsbelastningerne i deres nederste Endepunkter, og da LO og ON ligge i hinandens Forlængelse, kan man strax ved at tegne Kraftpolygonen for MN’s øverste Endepunkt (smign. § 27) finde Spændingen i LM, og derved er man i Stand fil at fortsætte Diagrammet. I Fig. 294a, hvor LM og ON ligge symmetrisk om MN, faas, naar Knude- punktsbelastningen kaldes P, at Spændingen i MN bliver + R og den lodrette Komposant af Spændingen i LM altsaa -j- J R-