Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
445 § 71. er altsaa Ä2 22 32 B2, idet Stangen ligger i Faget 2-3. Naar man husker paa, hvorledes disse to Influenslinier skulle bestemmes (§ 32), indser man let, at de maa falde sammen undtagen paa Strækningen 2-3. — Uden at gøre Brug af Delingen af Gitteret i et Hovedsystem og et sekundært Gitter kommer man til de samme Resultater paa følgende Maade: Influenslinien for c'-3 maa have Formen A2c23iB2 og maa kunne bestemmes efter § 32, da denne Stang kan overskæres med et Snit, der kun træffer tre Stænger. Ved dernæst at skære Knudepunktet c‘ løs finder man, at Differensen mellem Spændingerne i 2‘-c‘ og c'-3 er lig ^P cosec a, naar P betegner Knudepunktsbelast- ningen i c. Influensfladen for 2‘-c‘ maa derfor kunne findes ved fra Influensfladen A2 c2 32 B2 at trække Influensfladen for ±Pcoseca, hvilken sidste er en Trekant af Formen 2 c'3 (Fig. 295a) og med Ordinat | cosec a lodret under c. Ved Sub- traktionen faas Influensfladen A2 22 c‘2 32 B2 (Fig. 295/), og man mangler nu blot at bevise, at 22 c‘2 32 er en ret Linie; dette følger af, at 32-3'2 = 1 • cosec a (se Opg. 12, § 32). — Det ses nu, at den ovenfor angivne Beregning af Spændingen i c'-3 (eller b‘-2) ikke altid er helt korrekt for Hjultryksbelastning; der blev regnet: max. (c'-3) = max. (2'-c')— | Pmin. cosec a, men dette er kun rigtigt, hvis Grundstillingen er farligst for begge Stænger; noget lignende gælder for Minimumsspændingen, men Fejlen er altid uden Betydning. Vertikalen 2-2' er upaavirket af Armeringen og har altsaa en Inlluenslinie af samme Form som Diagonalen 2‘-c‘. For Gitteret i højre Halvdel af Fig. 295a kan man anstille ganske lignende Betragtninger, og Resultaterne blive ogsaa i det væsentlige de samme. Influenslinien for Fodens Spænding har her den sædvanlige Form (en simpel Trekant), hvorimod Influenslinien for Hovedet faar samme Udseende som i Fig. 295c/. Diagonalen e'-5' behandles som hørende til Faget e-5, Diagonalen 4-e' som hørende til Faget 4-5, hvorved Formen af deres Influenslinier er givet. Kun for Vertikalerne er der noget særligt at mærke, hvorfor vi ville konstruere Influens- linien for Vertikalen 4-V (Fig. 296, PI. 30). Det i Figuren viste Snit træller ialt lire Stænger, men 4'-e' sættes kun i Spænding af en Belastning i Faget 4-5. Idet nu Kraften 1 bevæger sig hen over Bjælken, kan man, saalænge den ikke kommer ind Faget 4-5, bestemme Spændingen i Vertikalen 4-4', som om