Teknisk Statik
Første Del

71. 446 den hørte til Faget rf-4 og Stangen 4'-e' ikke fandtes; udenfor Faget 4-5 har Influenslinien for Vertikalspændingen altsaa den sædvanlige Form Ai di 4i Br. Naar Kraften 1 kommer ind i Faget 4-5, giver den et Tryk P paa Knudepunktet e, og Halv- delen heraf overføres til Knudepunktet 4', hvorved Vertikal- spændingen bliver formindsket med | P. Influenslinien fol- den halve Knudepunktsbelastning, | P, er en Trekant som 416151 med Højden et1ei = ^, saa den resulterende Influens- flade for Vertikalspændingen bliver den i Figuren skraverede. Naar det kun drejer sig om den bevægelige Belastning (Spæn- dingerne fra den hvilende Belastning antages bestemte ved et Diagram), ses det altsaa, at største Trykspænding er den samme, som hvis Vertikalen hørte med til Faget d-4, og ved at trække Linien 3i-4i indser man, at man tilnærmelsesvis kan finde største Tryk ved at bestemme det uden Hensyn til det sekundære Gitter (som om Stangen hørte til Faget 3-4) og bag- efter forøge det med | Pmax. (det Tryk, som fra d overføres til 4'). Største Træk derimod faas for en mere kompliceret Stil- ling af Belastningen; man er naturligvis paa den sikre Side ved at beregne det uden Hensyn til det sekundære Gitter og saa kun fradrage (det mindste Tryk, der fra d og e kan overføres til 4'; naar man kun har med den bevægelige Be- lastning at gøre, er Pmin. = 0); men en rigtigere Værdi finder man ved at fradrage ^Pmin. (hidrørende fra d)-[-^Pe, hvor Pe er lig det virkelige Tryk paa Knudepunktet e; dette beregnes let, da man jo kender Hjulstillingen. Forøvrigt har det mindre Betydning at finde største Træk, da det saa godt som altid vil være største Tryk, der bestemmer Dimensionen. Til Bestemmelse af Nedbøjningslinien for disse Dragere kan man uden videre benytte de i § 56 angivne Formler for Kræfterne v. Hvis den søgte Nedbøjningslinie nemlig kun skal angive Nedbøjningerne af Hovedsystemets Knudepunkter 1, 2, 3- - (Fig. 296, PI. 30), skal man som i § 56 for at be- stemme f. Ex. Kraften v2 finde det virtuelle Arbejde af den tænkte »Belastning ^«, og den bestaar af en Kraft opad i 2 1 Punkt 1, en Kraft T nedad i 2 og en Kraft r opad i 3 (ved K K K. forstaas her Faglængden l-2 = 2-3 -- i Hovedsystemet); disse tre Kræfter frembringe imidlertid ingen Spændinger i de