Teknisk Statik
Første Del

449 § 72 tiske Ubestemthed kan dog godt behandles paa samme Maade som i Fig. 299. a. Spændingerne for en hvilende Belastning kunne bestem- mes ved Diagrammet. For Drageren i Fig. 297a er Halvdelen af Diagrammet konstrueret i Fig. 2976, idet alle Knudepunkts- belastningerne ere antagne lige store. Konstruktionen freni- byder ingen Vanskeligheder, før man kommer hen til Mid- tervertikalen ST; baade i dens øverste og nederste Ende- punkt støde tre Stænger med ubekendte Spændinger sammen. I det foreliggende Tilfælde, hvor Belastning og Drager ere symmetriske, finder man dog let Spændingen s t ved Symme- trien om den punkterede Linie i Diagrammet, ellers kan man omgaa Vanskeligheden ved at konstruere de to Halvdele af Diagrammet (begyndende fra venstre og højre) hver for sig; endelig kan man ogsaa let finde Spændingerne i Stæn- gerne AV, VT, TU og UF ved Culmann’s Methode. Ved nem- lig at betragte et Knudepunkt som m i Fig. 301a, PI. 30, skære det løs fra Systemet og projicere de deri sammenstødende Stængers Spændinger paa en vandret Linie faas, at Spændin- gerne i de to Diagonaler i samme Fag, D° og Du, have lige store vandrette Komposanter med modsat Fortegn-, herved forudsættes dog, at de ydre Kræfter, der muligvis angribe i m, ere lod- rette. I det følgende ville vi antage, at Belastningen som sædvanlig virker enten paa Hovedet eller paa Foden, saa der slet ingen ydre Kræfter optræder i m. Resultanten af D° og Du falder altsaa i Vertikalen gennem m. Naar man nu (Fig. 301) lægger et Snit, der overskærer O, U og de to Diagonaler, kan man finde Spændingerne ved at opløse Resultanten Q af alle de ydre Kræfter paa den ene Side af Snittet efter f. Ex. U og Hjælpelinien L, der forbinder Punktet (Q,U) med Skæ- ringspunktet mellem O og den nævnte lodrette Resultant RD af /)9 og Du; Opløsningen er udført i Fig. 3016; dernæst op- løses Komposanten i L efter O og den lodrette Ro, og endelig den sidste efter D° og Dli. For Drageren i Fig. 298a ses Begyndelsen af Diagrammet i Fig. 2986. Man støder lier strax paa den Vanskelighed, at der ikke findes noget Knudepunkt, hvorfra der kun udgaar to Stænger. Forat faa begyndt kunde man anvende Konstruk- tionen i Fig. 301; men da man støder paa samme Vanskelig- hed for hvert nyt Fag, man kommer til, er det simplere kun 29