Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ 73.
462
kelrette Afstand fra Momentcentret (mu) for Om (se Fig. 302,
PI. 30), og én hidrørende fra Foden i samme Fag og lig
4~ Mum: rm, naar rm her betyder den vinkelrette Afstand fra
m° til Um. Man erindrer let Resultatet, naar det udtales lige-
som i Slutningen af § 56, (Ligning (65)): til hver Stang i
Hoved og Fod svarer en Kraft
— Mstll
vm----H ——
7 m
(12).
tage
man
uden
man
der virker i det Knudepunkt, som skal tages til Momentcentrum
for Stangen ved en Spændingsberegning, og de Kræfter, der
falde i samme lodrette Linie, adderes. — Hvis man vil
Gilterstængernes Indflydelse med i Betragtning, benytter
simplest Villiot’s Forskydningsplan, der kan konstrueres
Vanskelighed; med Dragerformen i Fig. 297a begynder
bedst Konstruktionen fra Midten, i Fig. 298a fra en af Enderne.
§73. Anvendelse af halve Diagonaler i Alminde-
lighed; statisk bestemt dobbelt V-Gitter. Den al-
mindeligste Form af et Gitter med »halve Diagonaler« ses i
Fig. 307, PI. 31; Gitterudfyldningen mellem Hoved og Fod
dannes af en Række leddede Firkanter, af hvilke hver har én
Vinkelspids liggende i Hovedet og én i Foden, medens den i
de to andre Vinkelspidser støder sammen med den foregaaende
og den efterfølgende Firkant. Hvis Systemet kun bestaar af
Hoved og Fod og de nævnte Firkanter, ser man let ved Op-
tælling af Knudepunkter og Stænger, at der er én Stang for
lidt; for at Gitteret skal være anvendeligt til at modstaa ydre
Kræfter, maa der altsaa tilføjes en Stang, en Diagonal i én af
Firkanterne (i Fig. 307 er vist Stangen 6-6'), og Systemet er
da statisk bestemt. Ved Enderne ere de punkterede Stænger
spændingsløse, naar Belastningen er lodret, og ogsaa 0-1 og
11-12 kunne udelades, hvis Drageren understøttes i 1 og 11.
I denne almindelige Form vil Gitteret neppe nogensinde
blive anvendt; men det i forrige Paragraf behandlede K-Gitter
er et specielt Tilfælde, som nemlig faas, naar to af Siderne i
hver Firkant, f. Ex. 2-3 og 2'-3, 4-5 og 4'-5 o. s. v., falde i
samme lodrette Linie. Her ville vi særlig undersøge den
Form, der faas, naar de i Punkterne 3, 5, 7 • • • sammenstødende
lire Stænger ligge i to hinanden krydsende rette Linier, saa-
ledes som Tilfældet er i Fig. 308, PI. 31. Naar der ingen ydre