Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
461 § 72. Snittene skulle lægges som i Fig. 306. F. Ex. er D° ifølge (10) strakt, naar Q er positiv, altsaa (§ 14, Fig. 54, PI. 6) naar Be- lastningen staar paa venstre Side af Snittet; ifølge (Ilt) er Vu ligeledes strakt, naar Q er positiv; naar Belastningen derimod rykker ind fra højre Side og hen til Snittet c-d, bliver ()4.5 negativ og I\ = 0, saa V“ bliver trykket. — Naar man tegner Kurverne op for max. Q og min. Q fra bevægelig Belastning alene, maales heri uden videre største positive og negative Værdier af Diagonalspændingernes lodrette Komposanter og af Spændingerne i de Vertikaler, der udgåa fra den ubelastede Flange; for de Vertikaler, der udgaa fra den belastede Flange, finder man først Spændingernes Grænseværdier paa samme Maade, men for (altsaa med Belastning paa Hovedet) faas største Tryk og for Vu (Belastning paa Foden) største Træk ved at forøge (numerisk) de fundne Grænseværdier med | P, idet P betegner Trykket paa det Knudepunkt, hvortil Toget i disse Tilfælde skal rykke frem. For hver Stang benyttes Transversalkraften i det Fag, der bestemmes ved de i Fig. 306 viste Snit. — Med en Ordning af Gitteret som i Fig. 305a bliver Midtervertikalens Spænding lig en halv Knudepunkts- belastning, Tryk eller Træk, eftersom Belastningen virker paa Hovedet eller paa Foden. d. Bestemmelse af Nedbøjningerne. Forskydningen af et enkelt Punkt kan naturligvis som sædvanlig bestemmes ved Arbejdsligningen. Hele Nedbøjningslinien for Hovedet eller Foden kan ogsaa ligesom for V- og N-Gitteret i § 56 kon- strueres som Tovpolygon til visse Kræfter v, hvis Størrelse kan beregnes som almindelig angivet i § 55 ved Anbringelse af »Belastningen 1 : Å« og Anvendelse af Ligning (58). Skønt der aldeles ingen Vanskelighed er forbunden dermed, skulle vi dog, da Formlerne blive temmelig komplicerede paa Grund af Stængernes større Antal her, indskrænke os til at angive, at naar man ser bort fra Gitterstængernes Indflydelse (ved Beregning af statisk ubestemte Systemer), faas den samme Formel som for de simple Gittere, nemlig: /lOm i /him vm =-----see u)m -f~ see vm. R-m I /nte Vertikal skal der altsaa virke to Kræfter, én hidrørende fra Hovedet i /nte Fag og lig 4- dom : rm, idet rm er den vin-