Teknisk Statik
Første Del

460 § 72. Spændingerne numerisk lige store; de have altid modsat For- tegn. Ved at lægge et lodret Snit som a-b i Fig. 306, PI. 31, og projicere paa en lodret Linie faas, idet ep0 = epu ■=> ep (konstant): — D° sin ep Du sin ep -f- Q — 0, D° sin ep = -|- | Q, Dusin<p = — (10). med den modsatte Retning af Diagonalerne skal Fortegnene byttes om. Reglerne for Bestemmelsen af Diagonalspændin- gerne ere ganske de samme, ogsaa hvad Fortegnene angaar, som i § 36, naar man blot sætter | Q i Stedet for Q. — Idet man nu kender Diagonalspændingernes lodrette Komposant (numerisk = | Q), kan man finde Vertikalspændingerne ved at lægge Snit som c-d og e-f i Fig. 306. Men her maa man som sædvanlig tage Hensyn til, om Belastningen virker paa Hovedet eller paa Foden; i Fig. 306 finder man saaledes med Belastning paa Foden: V4° + D“ sin ep + QS4 = 0, Du3 sin ep = - \ altsaa: V4O = -|Q8-*; (11a). og - V«-D8oSzn^+()4.5 = 0, sin ep — -f- 2 Qn-t, Q3-4 — Qt-b — ■> idet Knudepunktsbelastningen kaldes P; altsaa er: V4U = + + (Ilt). xVIed Belastning paa Hovedet faas derimod: —to«-!/'., (il«-«*). For den omvendte Diagonalstilling udledes Formlerne paa lignende Maade. Af Hensyn til Vertikalerne anbefales det altid at bestemme Spændingerne fra den hvilende Belastning for sig ved et Dia- gram eller ved Beregning. Maximumsspændingerne i alle Gitterstængerne fra den bevægelige Belastning alene udledes dernæst let af største Transversalkræfter. Af Ligningerne (10) og (11) fremgaar det for det første, at en Diagonal eller Verti- kal altid bliver strakt, naar der kan findes Belastning paa den Side af Snittet, hvortil Stangens nederste Endepunkt harer.