Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
56 § 17. liggende Form af Inlluenslinien er forøvrigt allerede under- søgt i § 7 med Hensyn til farligste Stilling af Belastningen, og man kom dér til det Resultat, at der optraadte et Maxi- mum af Virkning, hver Gang et Hjul passerede C; der kan dog selvfølgelig kun være Tale om at stille et af de forreste Hjul ved C, naar man vil have fat paa det absolute Maximum. For at faa største negative Transversalkraft (min. Q) skal man blot lade foget rykke ind fra højre Side, ellers gælder det samme som for max. Q. Det er absolut det almindeligste, at man skal stille 1ste Hjul ved C; hvis det drejer sig om max. Q, findes der i’ saa Fald slet ingen bevægelig Belastning til højre for C, saa Transver- salkraften er numerisk lig Reaktionen B; største Transversal- kraft i ethvert Punkt af Bjælken maales derfor ligefrem i A-Polygonen lodret under Punktet. — I Fig. 42c, PI. 4, er vist Kurven for max. Q i den i Exemplet § 11 behandlede 15“ lange Bjælke; A-Polygonen er taget fra Fig. 42a, idet Ordinaterne ere reducerede i Forholdet 1:3; Transversalkræfterne fra den hvilende Belastning (0,54ts pr. m.) ere fremstillede ved en ret Linie, der af Understøtningsvertikalerne afskære Stykkerne i 1 yl = ± I • 0,54. 15 = + 4,05t9 ; de resulterende Trans- versalkræfter maales mellem denne Linie og A-Polygonen; Fremstillingen af min. Q. er Spejlbilledet heraf. Paa Stykket AD er () altid negativ, paa Stykket DXB altid positiv; i den Henseende gælder ganske det samme som for en ensformig fordelt bevægelig Belastning (F'ig. 56, PI. 6); for en saadan gaar ogsaa A-Polygonen over til at blive en Parabel. Hvis 2det Hjul skal staa ved C (Fig. 61, Pi. 6), haves nume- risk : Qc = B - /A. Reaktionen B maales i .4-Polygonen lodret under 1ste Hjul som d dx, og naar man afsætter dx d2 = A efter A-Polygonens Kraftmaalestok, er altsaa Qc = dd2; denne Størrelse er afsat som cci lodret under det betragtede Punkt C. Naar 1ste Hjul stilles ved C, er Qc = cc2; det vil altsaa være farligere at stille P> ved C, hvis Cj ligger udenfor A-Polygonen. Heraf følger den almindelige Regel, at man skal stille 1ste Hjul over det betragtede Punkt, saalænge Linien cr dx er stejlere end A- Polygonens Sider, ellers 2det Hjul; Linien d dfs Retning er be-