Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling

4 FABRIKKEN ØRESUND »En Tungspath af hvid Farve, flade i uformelige Stykker, mat Glands, temmelig skjør; Brudstykkerne er fladskallede, Tver- bruddet ujævnt, stribet og skinnende; Hovedbruddet er spathagtig, de hele Stykker er gjennemskinnende, de smaa Stykker næsten gjennemsigtige. Det nærmer sig det tunge. Følgen vil lære, om denne Stenart hører hertil eller ej; men mig synes efter de ud- vortes Kjendemærker og dets Tyngde, at her var til nærmere Bestemmelse det beqvemmeste Sted.« I 1799 tog P. C. Abildgaard, der senere stiftede den danske Landbohøjskole, fat paa den nærmere Undersøgelse*) af Mineralet, sendte det til den berømte portugisiske Mineralog I. B. d Andrada e Silva, der gav det Navnet Kryolit, Issten, fordi det navnlig 1 Vand lignede hurtigt frossen Is. Han**) bestemte Vægtfylden til 2,9698, endvidere Haardhed og alle mineralogiske Egenskaber med stor Omhu og Korrekthed. Abildgaard analyserede Mineralet og fandt, at det indeholdt »Fluspathsyre, Alun og noget Planteaske (Kali)«. En fuldstændig og rigtig Analyse blev først foretaget i Aaret 1823 af Berzelius. Senere er det analyseret af Klaproth, Voquelin og Deville. I Begyndelsen af det nittende Aarhundrede foretog den østrigske Mineralog K. L. Gieseche en syvaarig Rejse i Grønland og hjembragte 1807 nogle Tons Kryolit. Hans Rejsebeskrivelse, der udkom Aar 1822, bringer en meget udførlig Beretning om Kryolitforekomsten. Denne er selvfølgelig senere undersøgt mange Gange, ligesom Mineralet og alle Følgemineralerne er undersøgte og beskrevne mest fuldstændig i Docent Bøggilds Værk: Mineralogien Groenlandica udgivet i 1905. Her skal kortelig fremsættes følgende Beskrivelse: Kryolit er et smukt Mineral af stærk krystallinsk Udseende. Farven er sædvanlig hvid eller svagt rødligbrun af Jernfluorider. *) Allgemeine Journal der Chemi 1799. **) Allgemeine Journal d. C. 1800. Videnskabernes Selskab 1800.