Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling

FABRIKKEN ØRESUND 6 Langt den største Mængde Kryolit er imidlertid isprængt en Mængde andre Mineraler, navnlig Kvarts, Jærnspat, Zinkblende, Blyglans, Svovlkis, Kobberkis og Hagemannit, og denne Kryolit er vanskeligere at slaa itu, spalter ikke efter bestemte Flader, men ganske uregelmæssigt omtrent som Granit. Krystaller forekommer i Bruddets Spalter, men er sjældne. Krystalformen er monoklin, og Udseendet nærmest som Tærninger sædvanlig med afskaarne Hjørner. Den største Krystal maalt paa ØRESUNDS Laboratorium er 22 mm lang, men sædvanlig er Krystallerne kun 4 å 5 mm store. Vægtfylden er for den absolut rene Kryolits d. v. s. Krystallernes Vedkommende 2,977, f°r ovenfor omtalte store, rene, let spaltelige Stykkers Vedkommende 2,972 og for almindelig, ikke udpræget spaltelig Kryolit 2,966. Denne Forskel frem- kommer ved ganske smaa mikroskopiske luftfyldte Hulrum i den mindre krystallinske Kryolit, der ogsaa indeholder indtil 0,7 % kemisk bundet Vand. De smaa Hulrum har oprindelig indeholdt Vand, der senere er gaaet i kemisk Forbindelse med Kryoliten. Den kemiske Sammensætning er: Na3F3AlF3 og Analysen: 12,81 % Al (Aluminum) 32,72 % Na (Natrium) 53,91% F (Fluor) 0,41 % Vand foretaget af Jarl i almindelig Kryolit. Haardheden er kun 2,5, ringere end næsten alle de led- sagende Mineralers. Sønderdeleligheden er ogsaa, naar undtages Blyglans, større end hos de andre Mineraler. Knuses derfor uren Kryolit og det knuste deles ved Sigtning i en Række Numre, vil Renheden være størst for det fineste og jævnt aftagende til det groveste Nummer. Kryoliten er ganske lidt opløselig i Vand; der kræves 2730 Dele Vand for at opløse 1 Del Kryolit. Denne Opløselighed