Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling

i4 FABRIKKEN ØRESUND Egnen selv kan give, er smaa; der dyrkes lidt Kaal og andre Grøntsager, og om Sommeren fanges en Del Laks. Rævefangst, Ski- og Skøjteløbning bringer den nødvendige Afveksling i Vintertiden, og Sundhedsforholdene har i de sidste 40 Aar været fortrinlige. Bruddets Drift er overmaade simpel. Kryoliten løsnes ved Sprængning, og Stykkerne hugges itu med en Hammer, et Arbejde, der paa Grund af Materialets Spaltelighed er forholdsvis let, og derefter frasorteres de ureneste Stykker. Renheden varierer, som ovenfor nævnt, stærkt lige fra de rene Spaltestykker til Kryolit med 20 % Indblandinger. Det løsbrudte Materiale føres i smaa Vogne fra Bruddets Bund, som nu ligger 130 Fod under Havets Overflade, ved Dampkraft op ad en Skraabane. Andre Dampmaskiner driver de svære Pumper, som holder Bruddet tørt; en Del Vand siver nemlig til Stadighed ind, da det dybe Hul kun er skilt fra Fjorden ved en Lerdæmning og et smalt udenfor Dæmningen liggende Areal, som er dannet ved Opfyldning med Kryolitaffald. Dette Areal er tillige Stabelplads for den til Udskibning færdige Kryolit. Afgiften til Statskassen beregnes efter Opmaaling af Stablerne; og disse sammensættes derfor med stor Omhu og Rcgelmæssighed. Set i Frastand er de langt mer iøjnefaldende end dc mørke Træhuse, og de fanger derfor straks Opmærksomheden hos den, der søværts eller land- værts nærmer sig I vigtut. Oprindelig var Kryolitmassen kun synlig paa et ovalt, om- trent 380 Fod langt og 100 Fod bredt Areal. Ved Bortgravning af det dækkende Strandgrus og ved Tørlægning af den oven- nævnte Vig fandt man, at Massen dog var noget større; den strakte sig 510 Fod i Retning langs Kysten og 180 Fod vinkelret derpaa. Arealet var saaledes kun lille (lidt over 1 Td. Land), og, da Virksomheden paabegyndtes, spaaede man fra mange Sider, at Lejet snart vilde være udtømt. Til alt Held har Kryoliten imidlertid vist sig at have anselig Udstrækning i Dybden. Bruddet