Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling

i6 FABRIKKEN ØRESUND er nu, som allerede omtalt, omtr. 130 Fod dybt (under dagligt Vande), Pumpebrønden er ført ned til 156 Fods Dybde, hele Vejen i Kryolit, og ved Boringer i Bunden af Bruddet har man fundet, at Kryoliten, om end mindre ren, vedvarer over 150 Fod dybere. Den vedføjede Tegning viser et lodret Tværsnit af Bruddet S. 0.—N. V. Kryolitmassens Grænser mod det omgivende Fjæld, der dels bestaar af Granitporfyr og Granit, dels i N. 0. Væggen af Gnejs, er forholdsvis regelmæssige og meget stejle; imod S. 0. Tværsnit af Bruddet 1900 liten paa enkelte Piller nær, der efterlades bort fra Fjorden har Grænsen endog et saa- dant Forløb, at Kryo- litmassen bliver bre- dere , efterhaanden som man kommer dybere, og her vil man derfor i Frem- tiden gaa over til un- derjordisk Brydning, idet man under Fjæl- det borttager Kryo- til Understøtning for den overhængende Klippe. Kryoliten sidder saaledes i Fjældet som en klumpformet Masse, hvis Længde og Bredde er omtrent som Raadhusets i Kø- benhavn, og hvis Udstrækning i Dybden er ubekendt. At denne Klump er bleven til, efter at det omgivende Fjæld er dannet, er sikkert nok, men hvorledes Dannelsen er gaaet for sig, derom har Meningerne været delte. I. Thomsen har allerede i 1862 udtalt, at Kryoliten maa betragtes som en eruptiv Masse, d. v. s. tilført fra Dybet i smæltet Tilstand. Andre har derimod fremhævet, at, mens Kryoliten selv er letsmæltelig, er den brune Jærnspat, som er dens hyppigste Indblanding, et Mineral, som ikke kan smæltes uden at sønderdeles, og, som paa næsten alle andre Steder, hvor