Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling
Forfatter: C.F. Jarl
År: 1909
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 85
UDK: 061.5(489) Øre
DOI: 10.48563/dtu-0000217
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I 8 FABRIKKEN ØRESUND
Maade (s. k. Greisendannelse), som viser hen til Paavirkning af
fluorholdige Dampe ved høj Temperatur og højt Tryk. Og endnu
mere overbevisende er, at der i de senere Aar er fundet meget
store skarpkantede Granitfragmenter (indtil u Fod lange) midt
nede i Bruddet og helt omgiven af Kryolit; den flydende Masse,
hvoraf Kryoliten udskiltes, kan derfor ikke have været nogen
tynd, vandig Opløsning, da Granitstykkerne i en saadan vilde
synke til Bunds, men det maa have været en virkelig Eruptiv-
masse fra Dybet.
Kryolitdannelsen maa antages at tilhøre en fjærn Tid, da
hele Egnen var Sædet for en intensiv vulkansk Virksomhed, til
hvis Resultater ogsaa den omgivende Granitporfyr og adskillige
Syenitbjærgmasser i Arsukfjordens Nærhed henhører. Sikkert
har Kryoliten som alle andre Eruptivmasser indeholdt Vand og
Vanddamp, og dette i Forbindelse med et meget højt Tryk maa
forklare den samtidige Dannelse af to saa forskelligartede Stoffer
som Kryolit og Jærnspat. Under almindelige Forhold smælter
Kryoliten ved 920° C., men under de nævnte Naturforhold har
Størkningspunktet sandsynligvis ligget lavere endnu. Man kan
derfor antage, at Kryolitdannelsen var den sidste Ytring af hin
fordums Virksomhed af de underjordiske Kræfter i denne Egn,
og at den foregik i et underjordisk Hulrum, hvor de forholdsvis
flygtige Fluorforbindelser samlede sig, efterhaanden som de
størknende Granit- og Syenitmasser frigjorde sig for dem. At
Kryoliten er størknet dybt under Jorden, antydes allerede af dens
Form, af hvilken man kan skønne, hvorledes Fjældet oprindelig
kikkede sig over den. Først ved den senere Hævning af Jord-
skorpen og ved de tærende Kræfters langsomme Virken paa
denne gennem umaadelig lange Tidsrum, er Kryolitmassen
kommen frem i Dagen.
Af denne Beskrivelse af Kryolitforekomsten vil man kunne
forstaa, at Naturforholdene ikke har virket hverken til at skabe
eller fremme Kryolitindustrien. Kryoliten fandtes kun paa et