Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling

FORHISTORIE 21 Gang bosiddende i Aalborg, senere i England, i 1850 søgte og fik Tilladelse til at lede efter anvendelige Mineraler (Malm) i Grønland, og han udrustede en Ekspedition med Skibet Fortuna, der sejlede til Grønland og blandt andet anløb Ivigtut. Her fand- tes Blymalm i Kryoliten og 1 Ton medtoges som Prøve. Ekspe- ditionens Hovedudbytte var dog Kobbermalm fra den saakaldte Josvas Mine noget sydligere. Her udvandtes i de følgende Aar en Del Kobbermalm og Gruben blev atter forladt for først i de seneste Aar atter at aabnes af de Bern burgske E kspeditio n er. I 1854 anlagde den engelske Mineralog Taylor for Lundts Regning en Blymine ved Ivigtut, noget Kryolit brødes, men, da et lille Prøvesalg i London fuldstændig mislykkedes, opgaves dette, og man løsnede kun Kryolit for at komme til Blymalm, der den Gang havde en langt højere Salgsværdi. Der udvandtes i Blyminen det første Aar c. 40 Tons Malm ret rig paa Sølv, senere betyde- ligt mere. 1 1885 forliste en Skonnert Aarhus med 50 Tons Malm. Ragnar Westenholz og et engelsk Konsortium overtog paa dette Tidspunkt Lundts Rettigheder, men Blyminen dreves ikke længe, og da dette Konsortium saa søgte om Eneret paa Kryolit, nægtede Staten dette, da den selv ønskede at bryde dette Mineral af Grunde, der vil blive meddelt nedenfor. Kryolit havde som sagt absolut ingen Anvendelse, da daværende cand. polyt. Julius Thomsen i Aarene 1851—52 underkastede den Prøve, som Gieseche i sin Tid havde hjembragt, en nærmere Undersøgelse for at se, om de den Gang ret værdifulde Produkter Soda, Lerjord og Alun ikke kunde udvindes af dette Mineral, der var rigt paa Aluminium og Natrium. Thomsen fandt, at Mineralet med Lethed adskiltes ved Be- handling med Kalksalte saavel ad den tørre som ad den vaade Vej, saa at Natron og Lerjord kunde udvindes. Herved var Grund- laget for en fabrikmæssig Anvendelse af Kryoliten givet, og altsaa det første store Skridt foretaget i den senere saa stærkt udviklede Industri.