Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling

Forfatter: C.F. Jarl

År: 1909

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 85

UDK: 061.5(489) Øre

DOI: 10.48563/dtu-0000217

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
3 6 FABRIKKEN ØRESUND Bygninger rejste sig raskt, Murermester Schmock var Arkitekt og Murermester og forstod sine Ting godt, idet alle de gamle Bygninger fra denne Tid er meget godt byggede og meget smukke, udførte i gule Facadesten med røde Baand, buede Vinduer og rig Anvendelse af Tandskifter. Samtidig med, at Bygningerne opførtes, opstilledes Maskiner og Ovne efter Jul. Thomsens Planer og under hans Ledelse. Fra en falleret Oliemølle paa Christianshavn købtes en gammel staaende Dampmaskine med en hel Del Axler og Tandhjul, des- uden opstilledes en ny Dampmaskine fra Baumgarten & Bur- meister samt 2 Dampkedler. Møllerne og de fleste øvrige Ma- skiner leveredes af F. Mogensens Jærnstøberi & Maskinfabrik, der lige fra den Tid har haft alt Reparationsarbejde for Fabrikken Hovedfabriksbygningen havde Møller til Formaling af Kryolit og Blanding med Kridt, Retortovne som ved Gasværkerne til Glød- ningsprocessen, Kulsyreapparater, Filtre, Inddampningspander osv. Arbejdet fremmedes’saa raskt, at Fabrikken, der fik Navnet ØRESUND, kunde sættes i Gang paa Jul. Thomsens Fødselsdag den 16. Febr. 1859, paa hvilket Tidspunkt dog kun selve Soda- fabriksbygningen var bygget med Kedel- og Maskinhus i den vest- lige og Kontor i den østlige Ende, hvor Fabrikkens Udkørsel var ud til GI. Kalkbrænderivej. Kort efter byggedes imidlertid 2 lange flade Bindingsværkshuse til Krystallisation af Soda. Som ved alle nye Fabrikationer viste der sig hurtigt mange Vanskeligheder, og navnlig blev Udbyttet ikke saa stort som ven- tet, nemlig ikke større end ved Forsøgene paa Christiansdal d.v.s. ca. 150 Pd. Krystalsoda af 100 Pd. Kryolit. Der skal her gives en kort Beskrivelse af Kryolitsodafabri- kationens Processer og Maskiner, samt af de tekniske Vanske- ligheder, der kæmpedes med i de første Aar. Kryoliten, der ikke behøver at være ren, maledes først ned til Melform og blandedes derefter med pulv. Kridt, Limsten fra Stevns, i det rigtige Forhold (100 Dele Kryolit til 120 ä 150 Dele