Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling

THBD. WEBER & CO. 37 Kridt efter Kryolitens Renhed). Denne Blanding, der skal være saa inderlig som mulig, blev da giødet, hvorved Kalkstenens Kul- syre gik bort, og den tilbageblevne brændte Kalk forbandt sig med Kryolitens Fluor, dannende Fluspat, medens Lerjorden og Na- tronen fra Kryoliten gik i Forbindelse med hinanden. Den ke- miske Formel for denne Proces er: A12Fö, 6NaF + 6CaCO3 = A12O3, )Na2O + 6CaF2 + 6CO2 Kryolit Kalksten Lerjordnatron Fluspat Kulsyre Den glødede, endnu pulverformede eller noget sammensintrede Masse bestod altsaa af en Blanding af Lerjordnatron, der er op- løselig i Vand, og Fluspat, der er uopløseligt, hvorfor en Udlud- ning fandt Sted. Den fremkomne Opløsning fældedes med Kul- syre, der enten kunde faas fra Glødningsprocessen eller fra Røg- kanalerne eller fra begge paa een Gang, hvorved Lerjord udfæl- dedes, medens kulsur Natron eller Soda blev i Opløsning. Efter Filtrering og Inddampning af Opløsningen udkrystalliseredes Soda. De tre fremkomne Produkter var altsaa Fluspat, Lerjord og Soda. Møllerne til Maling af Kryolit og Blanding af Kridt og Kryolit var rundtgaaende, kantløbende Granitsten med Stenunder- ligger. De arbejder begge med nogle mindre væsentlige Ændrin- ger endnu den Dag i Dag med Maling af Kryolit. Vanskelig- hederne ved denne Proces stammede navnlig fra Kridtet, der ikke var tørt nok og derfor klumpede paa Møllen, hang i Løberne o. s. V. Helt godt blev det trods forskellige Forsøg ikke, før der en halv Snes Aar efter blev bygget en særlig Ovn til Tørring af Kridtet, der blev kørt ind og ud af Ovnen paa Sporvogn. Langt større Vanskeligheder foraarsagede imidlertid Hoved- processen, Glødningen. Denne foretoges først i Retorter som ved Gasværkerne, men her var det ikke muligt at regulere Tem- peraturen og opvarme Massen ensartet. Enten blev denne for varm og smæltede, og dette smæltede Stof størknede saa omkring