Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling

Forfatter: C.F. Jarl

År: 1909

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 85

UDK: 061.5(489) Øre

DOI: 10.48563/dtu-0000217

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
THBD. WEBER & CO. det ikke. Vil man have Lerjorden sodafri, maa den glødes, hvor- efter Natronen kan udtrækkes med Vand som Lerjordnatron, me- dens Resten er rent giødet Lerjord. Man kan ogsaa udtrække Sodaen med den beregnende Mængde Syre, men herved omdan- nes den dyrere Soda til den billigere Glaubersalt, hvorfor Meto- den ikke er saa god i økonomisk Henseende. Efter nogle Aars Forløb gik Fabrikken over til ikke at sælge Lerjorden, men selv oparbejde denne til saakaldt koncentreret Øresund 1861 Alun d. v. s., svovlsur Lerjord. Processen var meget simpel, idet Lerjorden blandedes med fortyndet Svovlsyre i det beregnede Forhold, og i denne Masse, der bruste stærkt ved Blandingen af Kulsyreudvikling, lod man Bundfaldet sætte sig og inddampede den klare Opløsning til 58°Beaumé, hvorefter den ligefrem støb- tes ud i flade Jernbakker. Det viste sig hurtigt, at et for stort Indhold af Natron gav en blød, uholdbar og henflydende Alun, medens man ved stærkere Udvaskning af Natronet fik haardere, klarere og mere holdbar Alun.