Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling
Forfatter: C.F. Jarl
År: 1909
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 85
UDK: 061.5(489) Øre
DOI: 10.48563/dtu-0000217
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
THBD. WEBER & CO.
det ikke. Vil man have Lerjorden sodafri, maa den glødes, hvor-
efter Natronen kan udtrækkes med Vand som Lerjordnatron, me-
dens Resten er rent giødet Lerjord. Man kan ogsaa udtrække
Sodaen med den beregnende Mængde Syre, men herved omdan-
nes den dyrere Soda til den billigere Glaubersalt, hvorfor Meto-
den ikke er saa god i økonomisk Henseende.
Efter nogle Aars Forløb gik Fabrikken over til ikke at sælge
Lerjorden, men selv oparbejde denne til saakaldt koncentreret
Øresund 1861
Alun d. v. s., svovlsur Lerjord. Processen var meget simpel,
idet Lerjorden blandedes med fortyndet Svovlsyre i det beregnede
Forhold, og i denne Masse, der bruste stærkt ved Blandingen af
Kulsyreudvikling, lod man Bundfaldet sætte sig og inddampede
den klare Opløsning til 58°Beaumé, hvorefter den ligefrem støb-
tes ud i flade Jernbakker. Det viste sig hurtigt, at et for stort
Indhold af Natron gav en blød, uholdbar og henflydende Alun,
medens man ved stærkere Udvaskning af Natronet fik haardere,
klarere og mere holdbar Alun.