Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling

Forfatter: C.F. Jarl

År: 1909

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 85

UDK: 061.5(489) Øre

DOI: 10.48563/dtu-0000217

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
42 FABRIKKEN ØRESUND 1 Fabrikkens første Aar oparbejdedes c. 30.000 Ctr. Kryolit om Aaret og der produceredes saaledes c. 45.000 Ctr. Soda. Samtidig med, at man i Fabrikken arbejdede energisk paa at forbedre Apparater og Metoder, udvidedes Fabrikken ogsaa udad- til. 1 1859 byggedes et Lagerhus for færdig Soda med Alun- fabrik i den ene Ende; i i860 den nuværende Kontorbygning, der i de første to Aar anvendtes til Fluspattørring, samme Aar Beboelseshuset, der først anvendtes til Bødkerværksted og 1862 Forvalter Jensen omdannedes til Beboelse paa første Sal og Stald og Værksteder i Stuen. 1862 flyttedes Indkørselen tilSibberns- vej, hvor der byggedes Portnerhus, og samtidig byggedes den nuværende Bød- ker værkstedsbygning. Ud i Vandet udvidedes Pladsen ved Opfyldning. 2 Moler byggedes ud og dannede Havn, hvor der snart ud- vikledes et stærkt Liv. Dels lossedes Kryolit ind ved Pramme, dels kom Stevnsskipperne med deres Kridtlad- ninger. Sand- og Stenskippere søgte ligeledes ind her foruden en Del Lyst- sejlere. Af kendte Mænd, der i deres Ungdom, af Interesse for Sejlsporten, tilbragte megen Tid paa og ved ØRESUND kan nævnes Holger Drachmann og de to Marine- malere C. F. Sørensen og Blache. Fabrikken var godt startet og Fabrikationen blev stadig for- bedret, men økonomiske Vanskeligheder opstod snart, nemlig der- ved, at Thbd. Weber manglede Kapital. Han havde ikke haft til- strækkeligt til at bygge for og maatte laane, og samtidig sank Sodapriserne. Der var kalkuleret med en Sodapris af22 Mark, da Fabrikken 1859 sattes i Gang, var den sunket til 16 Mark og den faldt indtil 1862 ned til 12 Mark pr. Ctr. Fabrikken gav