Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling
Forfatter: C.F. Jarl
År: 1909
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 85
UDK: 061.5(489) Øre
DOI: 10.48563/dtu-0000217
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
FABRIKKEN ØRESUND
1 Fabrikkens første Aar oparbejdedes c. 30.000 Ctr. Kryolit
om Aaret og der produceredes saaledes c. 45.000 Ctr. Soda.
Samtidig med, at man i Fabrikken arbejdede energisk paa at
forbedre Apparater og Metoder, udvidedes Fabrikken ogsaa udad-
til. 1 1859 byggedes et Lagerhus for færdig Soda med Alun-
fabrik i den ene Ende; i i860 den nuværende Kontorbygning,
der i de første to Aar anvendtes til Fluspattørring, samme Aar
Beboelseshuset, der først anvendtes til Bødkerværksted og 1862
Forvalter Jensen
omdannedes til Beboelse paa første
Sal og Stald og Værksteder i Stuen.
1862 flyttedes Indkørselen tilSibberns-
vej, hvor der byggedes Portnerhus, og
samtidig byggedes den nuværende Bød-
ker værkstedsbygning.
Ud i Vandet udvidedes Pladsen
ved Opfyldning. 2 Moler byggedes ud
og dannede Havn, hvor der snart ud-
vikledes et stærkt Liv. Dels lossedes
Kryolit ind ved Pramme, dels kom
Stevnsskipperne med deres Kridtlad-
ninger. Sand- og Stenskippere søgte
ligeledes ind her foruden en Del Lyst-
sejlere. Af kendte Mænd, der i deres
Ungdom, af Interesse for Sejlsporten, tilbragte megen Tid paa og
ved ØRESUND kan nævnes Holger Drachmann og de to Marine-
malere C. F. Sørensen og Blache.
Fabrikken var godt startet og Fabrikationen blev stadig for-
bedret, men økonomiske Vanskeligheder opstod snart, nemlig der-
ved, at Thbd. Weber manglede Kapital. Han havde ikke haft til-
strækkeligt til at bygge for og maatte laane, og samtidig sank
Sodapriserne. Der var kalkuleret med en Sodapris af22 Mark,
da Fabrikken 1859 sattes i Gang, var den sunket til 16 Mark og
den faldt indtil 1862 ned til 12 Mark pr. Ctr. Fabrikken gav