Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling
Forfatter: C.F. Jarl
År: 1909
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 85
UDK: 061.5(489) Øre
DOI: 10.48563/dtu-0000217
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
THBD. WEBER & CO.
43
derfor ct betydeligt Underskud og det hjalp kun lidt, at Prisen
efter 1862 atter steg langsomt, saa den i 1867 naaede 18 Mark
for saa atter at falde.
For at hjælpe paa denne Misere startede Weber en Straa-
massefabrik, hvor Halm kogtes med Natronlud for at danne
Cellulose, der var Raamateriale for Papirfabrikationen. Denne
Fabrikation gik heller ikke godt og Weber var ved at køre fast.
Hans Svigerfader, Prokurator Meldola var vel meget rig, men
vilde ikke støtte sin Svigersøn, der
samtidig brugte mange Penge til eget
Brug og blandt andet byggede sig en
stor Villa i Rosenvænget.
1866 nægtede Kreditorerne og
navnlig Firmaet I. P. Suhr & Søn,
der finansierede Kryolith-, Mine- og
Handelsselskabet, Firmaet mere Kredit
og dette blev sat under Administra-
tion af Bankdirektør Tietgen og Gross.
Boyesen.
Under Administrationen, der va-
rede omtrent 4 Aar, fortsattes Fabri-
kationen med stadigt Tab, indtil det
i 1869 blev bestemt, at Fabrikken Theobald Weber
skulde sælges ved Auktion.
Allerede den 1. Juni 1859 var P. E. Jensen bleven ansat som
Forvalter og han blev trofast og pligtopfyldende ved Fabrikken i
40 Aar. Jul. Thomsen ledede ellers den tekniske Side af Fabrikken
i hele den Weberske Tid. I 1861 indkaldtes som ovenfor nævnt
den tyske Kemiker Ed. Goecher men blev kun et Par Aar. Fra
1863 til 1864 var senere Professor ved landøkonomisk For-
søgslaboratorium Storch Kemiker, og, da han maatte med i
Krigen 64, afløstes han af G. A. Hagemann, der herfra rejste til
Amerika for at repræsentere Mineselskabet der. Derefter var