Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling

Forfatter: C.F. Jarl

År: 1909

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 85

UDK: 061.5(489) Øre

DOI: 10.48563/dtu-0000217

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
46 FABRIKKEN ØRESUND ny Fabrik i Natrona gik daarligt paa Grund af slet og upraktisk Anlæg, blev Hagemann tilkaldt og maatte ændre mangt og meget, hvorefter Fabrikken kom i god Drift. Senere anlagde Hagemann Bromfabrikker i Amerika. Da Hagemann besøgte København 1869, søgte Tietgen at formaa ham til at gaa med ti] Købet af Øresund, men Hage- mann var ret skeptisk overfor Fremtidsudsigterne og paabegyndte sin I ilbagerejse til Amerika uden Tanke for at købe. I Hamborg havde Hagemann Forhandlinger med en tysk Købmand Robert G. A. Hagemann 1870 Müller (senere Firma Müller & Kefer- stein i Berlin), der dels havde staaet i For- retningsforbindelse med Thbd. Weber & Co. ved Salg af Lerjordprodukter, Anlæg af Kryolitsodafabrikker osv., dels forhand- lede Hagemanns Bromprodukter i Europa. Rob. Müller fremstillede for Hagemann som sin Overbevisning, at Lerjordpro- dukterne havde en stor Fremtid for sig. 1 Tillid til denne Fremstilling telegraferede Hagemann hjem, at han vilde være med til Øresunds Køb. Den første Januar 1870 blev Fabrikken overtaget af de nye Ejere. Driften fort- sattes i omtrent samme Spor som hidtil, idet der dog søgtes ind- ført Forbedringer i Fabrikationen. Det første Aar blev en Skuf- felse, idet Sodafabrikationen gav et betydeligt Tab, og Papirfabri- kationen maatte opgives. De nye Ejere gjorde først en Del Forsøg med selve Soda- fabrikationen, navnlig for at forøge Udbyttet. Det viste sig, som alt tidligere nævnt, at jo inderligere Blandingen af Kryolit og Kridt var, jo fuldstændigere foregik Glødningsprocessen. For at faa Blandingen inderlig var Hovedbetingelsen, at Kalkstenen var saa tør, at den let pulveriseredes og ikke klumpede, hvorfor den