Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling

G. A. HAGEMANN OG VILH. JØRGENSEN 47 tidligere omtalte Tørreovn for Kridtsten byggedes. Kridtet stab- ledes fra Oplagspladserne langs Havnekajen paa Jærnvogne, der paa Spor kørte op i Fabrikken, ind i Tørreovnen .og herfra atter efter Tørring til Blandingsmøllen. Det viste sig hurtigt, at denne Foranstaltning var til megen Gavn, men der var dog endnu langt til det teoretiske Udbytte. Efter indgaaende Laboratorieforsøg blandedes derefter udludet og tørret Fluspat i Kryolit- og Kridtblandingen, hvorved denne ligesom fortyndedes med et indifferent Stof. Der anvend- tes omtrent samme Mængde Fluspat som Kryolit, og denne Metode viste sig at have meget stor Indvirkning paa Glød- Wsa*. ningsprocessens Forløb, saa denne nær- mede sig stærkt til den teoretiske Bereg- ning. Imidlertid krævede Metoden omtrent dobbelt saa mange Ovne som tidligere til samme Produktion og ogsaa dobbelt saa meget Brændsel, hvorfor den, som ikke aEm rentabel, meget snart blev opgivet, og den gamle Metode med det ringere Udbytte atter indført, som den i økonomisk Hen- seende bedste. Vilh. Jørgensen Den paa Fabrikken fremstillede saa- 1870 kaldte koncentrerede Alun viste sig atvære ret uren og derfor mindre værdifuld, idet der ved Mætningsprocessen i tynd Opløs- ning dannedes mange basiske Salte. De nye Ejere gjorde Forsøg paa at komme ud herover ved at sætte koncentreret Svovlsyre til Lerjorden i Stedet for fortyndet. Processen forløb meget vold- somt under meget stærk Opbrusning af Kulsyreudvikling, men der dannedes færre basiske Salte og kun en mindre Inddampning var nødvendig inden Udstøbningen. Trods Udeladelse af Klaring fremkom et langt bedre Produkt, kaldet raffineret Alun, der opnaaede en 25 % højere Pris end den koncentrerede Alun (se Priskurven S. 50).