Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling
Forfatter: C.F. Jarl
År: 1909
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 85
UDK: 061.5(489) Øre
DOI: 10.48563/dtu-0000217
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORORD
Denne Bog fremkommer som et Jubilæumsskrift i Anledning
af, at Fabrikken ØRESUND den 16. Februar 1909 har
arbejdet i 50 Aar.
ØRESUND var i sin Tid et Unikum, blev senere Moder-
fabrik for en Del andre Virksomheder, der nu alle er ophørte
med denne Fabrikation og staar nu atter som et Unikum i sine
Fabrikationsmetoder. Hele Virksomheden skyldes oprindelig een
Mands, nemlig Julius Thomsens Opfindelse og energiske Arbejde.
Jeg har af disse Grunde ment at burde benytte Lejligheden
til at samle alle de hidtil fremkomne spredte Oplysninger om
denne Industri, saa vidt muligt supplere dem og klarlægge alle de
Vanskeligheder, der i Tidens Løb er kæmpet mod.
Dette Skrift er forfattet af en Fagmand og ikke af en øvet
Skribent, hvad der mulig ikke har gavnet Fremstillingens Lethed.
Jeg haaber, at Læserne bærer over med Mangler i denne Retning,
idet jeg saa til Gengæld har bestræbt mig for ved Hjælp af de
oprindelige Kilder at frembringe et fuldt autentisk Værk.
Dette er selvfølgelig ikke lykkedes mig uden Støtte fra
mange Sider, og jeg siger Tak for al den Hjælp, jeg har mod-
taget. Navnlig har Hs. Exe. Geheimekonferensraad Julius Thomsen
givet mig en uvurderlig Haandsrækning, uden hvilken dette Værk
sikkert var blevet af langt ringere Interesse.
København, December 1908.
Forfatteren.