Vore Flyvere
Afred Nervø

Fra Mourmelon kørte han efter endt Læretid med Gros- De første Forsøg med egen Maskine. serer Salomonsen i Bil til Paris, hvor hans Maskine stod færdig paa Brødrene Voisins Værft i Issy les Moulineaux, det samme Sted, hvor Farman kun halvandet Aar forinden fløj den berømte første Kilometer i lukket Bane, en Bedrift, der indbragte ham 50,000 Francs. Nervø foretog her nogle Prøveflyvninger med sin ny Maskine, og de lykkedes for- træffeligt. Han fik straks Lejlighed til at vise sin Koldblodighed, idet der under en af de første Opstigninger skete det Uheld, at Sideroret kom i Uorden midt i et Sving i 5 Meters Højde, men han bragte dog Maskinen lykkelig til Jorden. Hans første Forsøg i Issy les Moulineaux vakte saa megen Opmærksomhed, at han straks modtog et fordel- agtigt Tilbud fra Luftskibsfartudstillingen i Frankfurt am Main. _ , . n . Der blev sikret ham 4,500 Mk. i Honorar for en Uges Flyvning for- uden alle Omkostninger til Transport, Ophold osv. Desuden vandt han ved denne sin første offentlige Optræden 4,000 Mk. i Præ- mier. I Konkurrencen om, hvem der kunde flyve lang- somst, tog han første Præ- mie, 3,000 Mk., de Caters tog Andenpræmien. Desuden var der udsat Præmier for det største Antal Flyvninger under hele Ugen, og af disse tog Nervø 3die Præmie, 1000 Mk. Bleriot var Nr. 1 og de Caters Nr. 2. Ved den endelige Op- gørelse af samtlige Resul- tater blev Nervø Nr. 5 af 10 Flyvere. Efter ham kom strømmede det naturligt ind Fra Flyvebanen paa Amager. baade Latham, Calderara og flere. Efter en saa heldig Debut, med Tilbud alle Vegne fra, og der blev blandt andet sluttet Kontrakt om en Række Flyvninger under Ugen i Antwerpen. „ x , . 11U Men Skæbnen vilde det anderledes. Paa den sidste Dag i Frankfurt havde Det første Uheld. XT .L . , ... , , TZ ,, , . , ,, Nervø sit første, større Uheld. Han fløj med stor Kraft mod en Jordvold og knuste hele Fordelen paa Maskinen lige ind til Rattet. Selv slap han uskadt fra Kollisionen. Dermed var de saa lykkeligt begyndte Flyvninger afbrudte. Der herskede saa stor Travlhed paa de franske Fabriker, at det var umuligt at faa Maskinen rettidig færdig, og saa nødig han vilde, maatte han sende Afbud til Antwerpen. Dette skete i Efteraaret 1909; det indtrædende blæsende Vejrlig gjorde, at Flyvningerne rundt om af sig selv ophørte, og Tilfældet vilde, at Nervø ikke mere skulde komme til at flyve med den Maskine, hvormed han havde vundet sine første Laurbær, den gik senere over til Svendsen. Dunins i .ske Højskole 13