Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

I Idet attende Aarhundredes København var den Bydel, der rundede Slotsholmen hinsides Højbro, en travl Myretue, et Brændpunkt for Stadens borgerlige Liv og Virke. Tæt ved Stranden laa flere af Byens største Gæstgivergaarde, bl. a. Kræmmerkompagniets Gaard og For- tunen, det senere Hotel Royal. Bag disse Gaarde løftede sig Nicolai Kirkes høje Spir opover et Gadevirvar, der fra Kirkens Fod til den ene Side strakte sig over mod Kanalen langs Bremerholm og her mest bestod af Baadsmandsboder og Smaagaarde, og til den anden Side udfoldede sig i et trangt og tætbygget Kvarter der, hvor Højbroplads nu giver aabent Udsyn mod Amagertorv og Købmagergade. Her laa lave Borgerhuse, mindre Handelsgaarde og Vinstuer ned langs Højbrostræde samt Store og Lille Færgestræde, Gader der forsvandt ved Branden 1795, da hele dette Kvarter rase- redes; endnu findes Husenes Grundsten tæt under Torvets Jordsmon. Vest for Højbro, langs Kanalgaden, der nu kal- des »Gammel Strand«, laa derimod en Række mere state- lige Købmandsgaarde, med smalle Facader mod Stranden, men til Gengæld med dybe Grunde og Baghuse helt ud mod Læderstræde; de mindede fjernt om Tyskebryggens Købmandsgaarde i Bergen. Den store offentlige Vejerbod, der til ind i det nittende Aarhundrede afsluttede Gaden og lukkede for Udsigten til Assistenshusets Sidefløj, var et Vidne mere om, at her paa disse Kanter havde Stadens Købmænd til Huse. I en af disse Gaarde, den hvis Grund løb langs med den længst forsvundne »Nissegang«, en Gyde eller Smøge, der forbandt Læderstræde med Stranden, boede ved Tiden om- i*