Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

136 STIFTERE OG TILBLIVELSE derupgaard, derefter 1799 Nøragergaard og Testrupgaard, endelig Aar 1800 Børglum. For Nøragergaard og Testrup fik han en Tønde Guld, for Børglum næppe mindre1). Siden ejede Grev Rosencrone ingen anden Landejendom i Danmark end det smagfulde og smukt beliggende Lyststed »Sommerlyst« i Frederiksberg Alle, en Ejendom med herskabelige Byg- ninger og stor Have, kendt af alle Hovedstadens Indvaa- nere. Paa sine jydske Godser havde Rosencrone hyppigt op- holdt sig om Sommeren, paa Rosendal derimod kom han næsten aldrig. Rosendal kunde han ikke sælge, men nærede ikke heller Ønske derom. Thi det var den Besiddelse, der gav hans sociale Stilling Baggrund. Han havde faaet ud- virket en kgl. Bevilling (af 29. Decbr. 1779), hvorved Rosen- dal ligesom fordum i Rosenkrantzernes Tid fik Navn af Baroni2), og opnaaede senere, at Arvingerne i Sidelinjen, naar de kom i Besiddelse af Baroniet, ogsaa var berettigede til at føre Titel af Baroner (kgl. Bevilling af 21. April 1809)3). Da han døde barnløs, ligesom Halvbroderen før ham, gik Rosendal straks over i Sidelinjen; Sønnesønnen af Biskop Londemanns næstældste Datter, Chr. Hendrich Hoff, blev Successor, baroniseredes og antog Navnet Hoff-Rosencrone. Den ældste Datter, Fru Duchers ældste Søn havde tabt Successionsretten — hvoraf ses, at den gamle Biskops Paa- bydende nøje blev fulgt. Rosendal mistede iøvrigt sine Ret- tigheder som Friherskab ved norsk Lov af 1. Aug. 1821 og er siden kaldt Stamhus. I Overensstemmelse med Ægte- parrets testamentariske Dispositioner oppebar den nye Suc- cessor, saa længe han levede, foruden Stamhusets Indtægter en aarlig Apanage af 1000 Rdr. af Enkegrevinde Rosencrone4). Endnu yder Stiftelsen en aarlig Sum til Rosendals Besidder. Baade Grev Rosencrone og hans Hustru saa stort paa Penge — de havde Forstaaelse af de Forpligtelser, der fulgte