Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

138 STIFTERE OG TILBLIVELSE til. Ikke heller ufølsom for Udmærkelser. Naar en Række Selskaber knyttede ham til sig som Medlem eller Æres- medlem, var det ikke mindst hans Gavmildhed, man trak Veksler paa. Han var klog nok til at forstaa det, men blev alligevel med Alderen mere ærgerrig. Blandt de unge, han tog sig af, var der i hvert Fald een, der naaede frem til en anset Stilling. Det var Historikeren Lavrids Engelstoft. Han var Præstesøn fra Gislum, Nabo- sognet til Durup, hvori Nøragergaard laa. Rosencrones æl- dre Halvbroder havde sin Del i, at Faderen fik Præstekal- det, Rosencrones første Huslærer, Præsten Zahrtmann, hørte til Barndomshjemmets Omgangskreds, og Rosencrone over- tog netop Nøragergaard i det Aar, Engelstoft blev født. Som Student kom han i Rosencrones Hus ved Frederiksholms Ka- nal, mens den gamle Gehejmeraadinde Hielmstierne endnu levede, og fra dets Vinduer saa han 1795 den Bydel blive lagt i Aske, hvor Raadmand Niels Hendriksen oprindelig havde haft sin Gaard1). Paa sin store Udenlandsrejse 1797-1800 støt- tedes Engelstoft af Grev Rosencrone, hvem han holdt under- rettet om sine Oplevelser i livlige Breve2). Efter Hjemkom- sten var han nær knyttet til og meget skattet af det aldrende Ægtepar. Efter Grevens Død blev han Agnete Rosencrones Lavværge, fik megen Indflydelse paa Dispositionerne over den store Formue og førte som Executor testament! Ægte- parrets Planer ud i Livet. Rosencrone var Medlem af begge Rigers Videnskabs-Sel- skaber og hædredes med Enevældens højeste Udmærkelser. Da det Norske Videnskabers Selskab i Trondhjem 1786 op- tog ham i sin Midte som en »af sine dybe Indsigter i Viden- skaberne og vigtige Tjenester mod Staten og Fædrenelandet berømmelig Herre«, havde man imidlertid sine Tanker der- med. Den over hele Norge bekendte lærde Præst, Niels Hertz- berg, som Videnskabsselskabet gerne vilde støtte, havde truf-