Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

144 STIFTERE OG TILBLIVELSE Over den store Formue var der allerede forinden Rosen- crones Død disponeret til Fordel for almene Formaal. Han lagde ikke Skjul derpaa, men lod ikke Detailler komme ud i Offentligheden. Da det i 1811 var bestemt at grundlægge et norsk Universitet, rettede Selskabet for Norges Vel en Henvendelse til ham om at støtte dette Foretagende, og han svarede med de smukke Ord, at han »ikke vil dølge at have fattet den Beslutning efter Evne at virke til den ved et saadant Universitets Anlæg tilsigtede videnskabelige Kul- turs videre Udbredelse i mit Fødeland«, men at »Beskaffen- heden af den Maade, paa hvilken jeg har troet bedst at kunne fremme Universitetets Tarv med Hensyn til Udvi- delse af dets Fremtids Ressourcer«, ikke for Tiden taalte Offentliggørelse!). Dispositionerne var trufne paa lang Sigt og allerede gen- tagne Gange ændret. Idelig blev der tilføjet nye Bestem- melser, derfor vilde Ægteparret ikke lade dem komme frem i Lyset. De vilde have frie Hænder saa længe de levede. Da Hielmstiernes Bibliotek 1807 var overgaaet i offentligt Eje, oprettede Ægtefællerne Aaret efter den Hielmstiernsk- Rosencronske Stiftelse, som de indsatte til Universalarving af deres samlede Formue. Det var en Substitut for det Stam- hus, Henrik Hielmstierne havde paalagt sin Datter og Sviger- søn at sætte de Arvemidler i, som de fik efter ham og hans Hustru. Ligesom et Stamhus var Stiftelsen undergivet Re- geringens Overopsyn og skulde styres af to Direktører, der enten beklædte eller havde beklædt et »ikke ubetydeligt« civilt Embede. Stiftelsens første Fundats var af 27. Septbr. 1808 med Tillæg af 10. Maj 18092), men dens Indhold kendes ikke i Enkeltheder, den ligger ikke mere i Stiftelsens Arkiv og blev ikke konfirmeret, da Ægtefællerne havde facultas testandi. Det er muligt, at Stiftelsens kulturelle Virksomhed her ikke var saa stærkt betonet eller endnu ikke havde