Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

1811 FUNDATSER 171 maatte remitteres til Nørre Jylland, ikke overstiger det der er be- stemt for Bergen. S 22- De Personer som maatte kunne have Adgang til af Direktionen at erholde Understøttelse i nogen af de Tre første Klasser maae, foruden at besidde de Egenskaber som i det Følgende bestemmes, være enten fødte og opdragne eller boesatte og hjemmehørende i Kjøbenhavn eller en Kjøbstad i Sjelland eller Nørre Jylland. § 23- I Særdeleshed bestemmes for første Klasse, hvis Hensigt er at understøtte gamle Tjenestefolk af begge Kjøn, der formedelst Alder og Svaghed ere uskikkede til videre Tjeneste: at der for at bane Adgang til Understøttelse af denne Art, udfordres paalidelige Vidnesbyrd om en sædelig, god og upaaklaget Opførsel, ligesom og fleere Aars Tjeneste hos een Person eller i een Familie. Direktionen er beføiet til effter beste Skjønnende at hjelpe saadanne Trængende, enten med en aarlig Pension, eller med en Gave, hvis rigtige An- vendelse kunde bringe en slig Person i en passende Næringsvej. De som enten ere forsørgede af dem de have tjent, eller som fra andre Steder nyde en saadan Understøttelse som effter Omstændighederne maae ansees tilstrækkelig til at sikkre dem for Mangel, kunne ikke vente Hjelp i denne Klasse. Størrelsen af de Understøttelser som til- staaes bestemmes af Direktionen med Hensyn til de Paagjeldendes Trang, Tjenestetiid og udviiste Forhold, samt deres Families Tal- righed. Dog maae fra den Tiid at denne Klasses Indtægters Tre Fjerdedeele, hvorover Direktionen direkte disponerer i Følge § 21, udgjøre eller overstige Fire Tusinde Rigsdaler d. C. aarlig, ingen til- staaes højere aarlig Pension end Beløbet af En Tiende Deel af Klas- sens sistommeldte Revenuer, og det doppelte af den høyeste aarlige Pension er den største Sum der nogensinde maae udbetales som Gave. Skulde det Tilfælde indtreffe: at den der var tilstaaet en Gave, som ingen oftere end eengang kan nyde, siden befandtes trængende og værdig til Pension, bør samme dog ikke bevilges førend saa lang Tiid er forløben fra Gavens Udbetaling, at denne, om den havde været forundt som Pension, imidlertid havde været oppebaaret. Der- som Direktionen skulde komme til Kundskab om at en Pensionist ved et slet og usædeligt Forhold gjorde sig uværdig til den forundte aarlige Understøttelse, staaer det i Direktionens Magt, ligesom det herved gjøres den til Pligt, at fratage en saadan for Fremtiden den tilstaaede Hjelp.