Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

1822 FUNDATSER 185 § i6. For ikke at forfeile Stiftelsens Øyemeed ved at give dens Virksom- hed for viid en Udstrækning, bestemmes: at de tre første Klasser ikke skulle virke uden for Sjelland og Nørre-Jylland, Provinser, i hvilke denne Stiftelses Oprettere deels have havt Eyendomme, deels have tilbragt den største Deel af deres Levetiid, dog bør det Forhold iagttages at ikkun Een fierde Deel af enhver af de tre første Klassers Revenuer remitteres til Nørre-Jylland, i det mindste kun lidet over. § 17- De Personer, som maatte kunne have Adgang til af Stiftelsen at erholde Understøttelse i nogen af dens tre første Klasser, maae, for- uden at besidde de Egenskaber, som i det Følgende bestemmes, være enten fødte og opdragne, eller boesatte og hjemmehørende i Kiøben- havn eller en Kiøbstad i Sjelland eller en i Nørre-Jylland. § i8. I Særdeleshed bestemmes for første Klasse, hvis Hensigt er at understøtte gamle Tienestefolk af begge Kiøn, der formedelst Alder og Svaghed ere uskikkede til videre Tjeneste: at der for at bane Adgang til Understøttelse af denne Art udfordres paalidelige Vidnesbyrd om en sædelig, god og upaaklaget Opførsel, ligesom og flere Aars Tjeneste hos Een Person eller i Een Familie. Direc- tionen er beføyet til effter bedste Skiønnende at hjelpe saadanne Træn- gende, enten med en aarlig Pension eller med en Gave, hvis rigtige Anvendelse kunde bringe en slig Person i en passende Næringsvey. De, som enten ere forsørgede af dem, de have tient, eller som fra andre Steder nyde en saadan Understøttelse, som effter Omstændig- hederne maae ansees tilstrækkelig til at sikkre dem for Mangel, kunne ikke vente Hjelp i denne Klasse. Størrelsen af de Understøttelser, som tilstaaes, bestemmes af Direction«! med Hensyn til de Paa- gieldendes Trang, Tjenestetid og udviiste Forhold, samt deres Fa- milies Talrighed. Dog maae fra den Tiid, at denne Klasses Indtægter udgiøre eller overstige Tre Tusinde Rigsbankdaler Sølv aarlig- ingen tilstaaes høyere aarlig Pension end Beløbet af En tiende Deel af Klas- sens benævnte Revenuer og det doppelte af den høyeste aarlige Pen- sion er den største Sum, der nogensinde maae udbetales som Gave. Skulde det Tilfælde indtreffe, at den, der var tilstaaet Gave, som ingen oftere end Een Gang kan nyde, siden befandtes trængende og værdig til Pension, bør samme dog ikke bevilges, førend saa lang Tiid er forløben fra Gavens Udbetaling, at denne, om den havde været