Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

1822 FUNDATSER 191 længstlevende af dem maatte efterlade og hvorover ikke enten af dem begge, eller een af dem særskildt maatte være giort anden Be- stemmelse, skulde oprettes en Stiftelse, der skulde have til Hensigt at lindre uforskyldt Trang, bidrage til lykkelige Ægteskabers For- merelse i Næringsstanden, understøtte fremstræbende uformuende Ungdom, udbrede Cultur og Videnskabelighed, samt opmuntre Ta- lenters heldige Udvikling, men at det saavel ved Testamentet som i et Codicil af g. November 1811 og den for den intenderede Stiftelse forfattede Fundats af samme Dato, er den Længstlevende forbeholdt at giøre saadanne Modificationer i de fastsatte Bestemmelser, som Tidsomstændighederne maatte foranledige, og at hun som Længst- levende har benyttet denne Rettighed og i denne Henseende under 12te Januarii d. A. bekræftet og underskrevet en paa nye redigeret Fundats for Stiftelsen, samt at der blandt de af hendes afdøde Mand og hende vedtagne og i den ovenmeldte nye Fundats overførte Be- stemmelser findes nogle faa, som uagtet det dem under iste Maii 1790 allernaadigst forundte facultas testandi, dog ikke, uden Vor særdeles allerhøieste Sanction, kunne være gieldende, hvorfor hun allerunder- danigst har anholdt om Vor allernaadigste Confirmation paa følgende Bestemmelser: »At den af hendes afdøde Mand og hende (ifølge testamentarisk Disposition, der først efter hendes Død kundgiøres) anordnede Stif- telse stedse skal føre Navn af den Grevelige Hielmstiernsk-Rosen- cronske Stiftelse og ikke maa henlægges under eller forenes med nogen anden Stiftelse eller noget andet Institut, at den skal staae under Re- gieringens Overopsyn og dens Bestyrelse betroes 2de Directeurer (der af Stiftelsen lønnes) samt, at naar de Mænd, som hun paa Grund af den Rettighed, der er den Længstlevende forbeholden, selv har udnævnt til Directeurer eller sammes Efterfølgere ere døde eller fratræde, Udnævnelsen da skeer af Regieringen, dog at ingen anden dertil bringes i Forslag end danskfødte Mænd af erkjendt Retskaffen- hed, der enten beklæde eller til Regieringens Tilfredshed have be- klædet et ikke ubetydeligt Kongeligt civilt Embede ; at i Særdeleshed den første Directeur ikke tillige maa deeltage i Directionen af det under 28de Januarii 1809 oprettede Kongelige Museum, og at til an- den Directeurs Post kun bekjendte og agtede Videnskabsmænd maae bringes i Forslag; fremdeles, at Directionen aarlig til Os, eller det Collegium, Vi allernaadigst maatte bestemme, bør indgive nøiagtig Beretning om Stiftelsens Tilstand og Omfanget af dens Virksomhed i det forløbne Aar; endelig at det af Stifterne brugte Vaaben maa