Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik
Forfatter: Eiler Nystrøm
År: 1925
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 548
UDK: 016.27(481 + 489) Hie
Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1844
FUNDATSER
193
Forsaavidt det nu i den citerede Passus siges, at Halvdelen af Mid-
lerne skal anbringes hos private Personer med sikkert Pant i faste,
helst Jord-Eiendomme, beliggende i Sjelland, kan det
vel, naar der udelukkende tages Hensyn til Bogstaven, synes tvivl-
somt, om Ordet »helst« blot skal refereres til »Jordeiendomme« eller
tillige til det umiddelbart Paafølgende »beliggende i Sjelland«. Tages
det derimod i Betragtning, at det ei ved Fundatsens Affattelse kunde
oversees, at det meget let kan blive umuligt for Stiftelsens Direction
at opfylde Forskrivten om, at Halvparten af Stiftelsens Midler —•
hvilke allerede i Hoved-Dispositionen af 22. Juli 1820 calculeredes til
c. 400,000 Rbd. — skal anbringes i sikkre Panter, naar disse u b e-
tinget skulle bestaae i faste Eiendomme, beliggende i Sjel-
land, forekommer det os klart, at det kun kan have været Fundat-
sens Hensigt at anbefale Directionen helst at effectue« Udlaanene 1
Sjellandske Jord-Eiendomme, hvilken Fortolkning paa ingen Maade
er stridende mod Bogstaven. Paa Grund heraf have vi ogsaa, skjøndt
vi kun pleie at gjøre Tilbud om Udlaan af Stiftelsens Midler mod
Pant i Sjellandske Landeiendomme, flere Gange i Mangel af saa-
danne uden Betænkelighed bevilget Andragender fra Landeiendoms-
besiddere udenfor Sjelland, naar vi erkjendte den tilbudne Sikkerhe
for endnu fortrinligere end den, Anordningerne og Fundatsen kræve.
Derimod driste vi os ikke til at bevilge Udlaan i saadanne Eien-
domme mod almindelig god Sikkerhed, støttede til en Fortolkning a
Fundatsen, om hvis Rigtighed vi vel selv ere overbeviste, men mod
hvilken der dog kan reises nogen Tvivl, saalænge den ei er bleyen 1
faldet ved Deres Majestæts allerhøieste Resolution, paa hvilken vi
ved Tidsomstændighederne føle os paa det Stærkeste opfordre e ti
herved allerunderdanigst at andrage. I de sidste Aar er det nem ig
paa Grund af Landeiendommenes uforholdsmæssig høie Priser, hvilke
efter vor Mening neppe ville blive af Varighed, langt vans eigere
end forhen at finde Panter, som ei blot opfylde de i Lovgivningen
foreskrevne Betingelser for Udlaan af offentlige Stifteisers 1 er,
men og kunne ansees som virkelig betryggende for de Summer, de
Laansøgende ønske at optage i dem. Vi have derfor ik e o e er
December Termin 1841 været ude af Stand til som tid igere a v
for den successive Tilveiebringelse af det i den oven or cltere e 9e'
af Fundatsen foreskrevne Forhold i Anbringelsen afStiftelsensMid-
ler, uagtet Leiligheden til fordeelagtig Afhændelse a en ee a
teisens Statspapirer netop har været særdeles gunstig, men e ’
som vi i vor under 8. Marts d. A. afgivne allerunderdanigste Ind-
13