Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

10 STIFTERE OG TILBLIVELSE sen (som i Mellemtiden var død) at faa Kvittering for deres Indbetalinger1)- Af de foreliggende spredte Efterretninger om Niels Hen- driksen faar man i det hele Indtryk af en Mand, der ikke blot med vaagen Interesse fulgte Datidens offentlige Liv, men heller ikke personlig skyede nogen Møje for at tjene det Samfund, han tilhørte. Øjensynlig var der Opdrift i Man- den, Trang til at gøre sig gældende, og næppe alene af Hen- syn til den ydre Anerkendelse — skønt heller ikke den ude- blev. Efter at Politi- og Kommercekollegiet var ophævet ved Forordn, af 5. Jan. 1731 og Forretningerne henlagt under Magistraten, fik samtlige Stadens Raadmænd, ogsaa Niels Hendriksen, Titel af Kommerceraader; i 1737 blev han Kan- celliraad, i 1739 Justitsraad. Endelig 6. Septbr. 1743 blev Niels Hendriksen Borgmester i København. Han var paa det Tids- punkt næppe mere besværet af sine Købmandsforretninger og ønskede kun at anvende Resten af sine Dage saaledes, »at det maatte være Deres Kongl. Majestæt til Fornøjelse, item Staden og det almindelige Bedste til Fordel«2). Men der var da kun levnet ham en kort Levestund: Natten mellem den 8. og 9. Oktober 1745 døde han i København. Niels Hendriksen havde Børn af begge Ægteskaber. Hans Søn med den første Kone, Augustus, var ved Moderens Død et treaars Barn. Det er karakteristisk, at Faderen paa dette Tidspunkt kalder ham Augustus Nielsen — giver ham et Patronymikon til Efternavn —, hvilket tyder paa, at Niels Hendriksen endnu varen Smaamand, der fulgte jævne Borger- folks Skik, medens han en halv Snes Aar efter nævner Søn- nen som Augustus Hendriksen — med sit eget Efternavn som Slægtsnavn3). Ægteskabet med Jfr. Finckenhagen har øjen- synlig bragt ham Midler, som han har forstaaet at forvalte og som har hjulpet ham op ad Samfundsstigens første van- skelige Trin. Augustus Hendriksen blev holdt til Studierne,