Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

214 FUNDATSER 1875 facultas testandi en testamentarisk Disposition, hvorved de, næst i § i at bestemme, at den Længstlevende skulde forblive i udelt Be- siddelse af det fælles Bo, ved § 3 indsatte til deres Universalarving den af dem oprettede Grevelige Hjelmstjernsk-Rosencronske Stiftelse, for hvilken de alt havde oprettet Fundats under 27. September 1808 med Tillæg af 10. Maj 1809; dog forbeholdtes der ved Dispositionens § li Grevinden, saafremt hun blev den Længstlevende, Ret til frit at disponere, navnlig ogsaa mortis causa, dels over nogle Boet til- hørende faste Ejendomme m. v., dels over et Capitalbeløb af 30,000 Rdl., som ved et Codicil af 24. Maj 1811 forhøjedes til 50,000 Rdl., og i § 12 udtalte Grevinden derhos, at medens det, saafremt hun blev den Længstlevende, var hendes Villie i sin Enkestand aarlig at oplægge en fjerde Deel af hendes Revenner, for derved til Fordel for Stiftelsen af forøge Boets Masse, saa forbeholdt hun sig derimod fri Raadighed over de 8/4 af hendes Revenuer, saaledes at hun ikke alene kunde raade frit derover i levende Live, men ogsaa, om hun deraf skulde have oplagt Noget, kunde, til hvem hun vilde, bortskjænke samme efter sin Død, hvorhos hun blandt Andet udtrykkelig fastsatte, at Indtægten eller Provenu af de i § 11 nævnte Ejendomme og Effecter, som hun havde forbeholdt sig Ret til i levende Live at afhænde eller bortskjænke, ikke skulde henhøre til Boets Revenuer. Ifølge Dis- positionens § 7 skulde der af Stiftelsens aarlige Revenuer stedse op- lægges 1/8 til Forøgelse af Fondets Masse, og da der derhos efter Dis- positionens §§ 5 og 6 af bemeldte Revenuer skulde udredes dels alle de Pensioner og aarlige Gaver eller Udtællinger, som Testatorerne enten begge eller en af dem vilde anvise paa bemeldte Revenuer, dels udbetales aarlig til Ejeren af Stamhuset, Baroniet Rosendal 2000 Rdl. D. C., hvilket skulde vedvare, saalænge nogen, var til som Besidder af dette Stamhus, saa skulde efter bemeldte § 7 Stiftelsens egentlige Virksomhed først begynde, naar ikke alene 1/s af Stiftelsens samtlige Revenuer saaledes aarlig kunde oplægges, men der af de øvrige 2/s kunde være disponible Revenuer til Anvendelse efter Stiftelsens Fun- dats. Ligesom Testatorerne ved Dispositionens § 9 forbeholdt sig ved særskilt Anordning at gjøre de Tillæg til Fundatsen af 27. September 1808, som de maatte agte fornødne, saaledes bemyndigede de ved samme Bestemmelse ogsaa den Længstlevende til at modificere samme Fundats af 27. September 1808 med Tillægs-Artikler af 10. Maj 1809, eftersom Omstændighederne maatte udkræve det; dog maatte saadanne Modificationer hverken sigte til at formindske Stif-