Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

1876 FUNDATSER 231 at norske Undersaatter desuagtet skulde have nogen særegen Beret- tigelse til at komme i Betragtning ved de heromhandlede Indtægters Anvendelse. Ved den nævnte §’s Optagelse i Fundatsen af 12. Januar 1822 er der iøvrigt heller ikke i samme gjort nogen Forandring, der gaaer ud paa at udelukke norske Undersaatter fra af Stiftelsens Di- rection at tages i Betragtning, idet Saadant ikke kan udledes af de to deri foretagne, i Dommen nævnte Udeladelser af Ordet »norsk«; og da Enkegrevinde Rosencrone i den testamentariske Disposition af 30. September 180g § 9, jfr. Codicil af 9. November 1811, har havt Be- myndigelse til at gjøre disse Ændringer, der ikke kunne ansees at forandre Naturen af Stiftelsens eller Classens Virkekreds, bliver der ikke Spørgsmaal om, at §’ens oprindelige Affattelse skulde, som i Høiesteretsdommen af 11. Marts 1875*) berørt, kunne fordres resti- tueret eller lagt til Grund for Directionens Anvendelse af 4de Classes Indtægter. Der vil herefter under denne Deel af Sagen være at til- lægge Citanterne Frifindelse. Forsaavidt Sagen derimod angaaer Stiftelsens 6te Classes jdie Af- deling, da giver § 39 i Fundatsen af 9. November 1811 udtrykkelig norske Kunstnere Adgang tilligemed danske til Understøttelse af denne Afdelings Indtægter, og efter hele Sammenhængen maa Ad- gangen til Præmier for Opfindelser i Kunster og Haandværker nær- mest antages paa lige Maade ogsaa at være tillagt Norske. Denne Adgang tilsigter § 28 i Fundatsen af 12. Januar 1822 at ophæve; men da dette maa ansees at ville forandre Naturen af Stiftelsens Virke- kreds, og Forandringen saaledes savner Hjemmel i Dispositionen af 30. September 1809 § 9 jfr. Codicil af g. November 1811, maa den be- tragtes som ugyldig og de Indstævnte, der i saa Henseende maa an- sees for rette Sagsøgere, have et Retskrav paa, at Stiftelsens Direc- tion ved sine Beslutninger om Anvendelsen af Afdelingens Indtægter tager Hensyn til den oprindelige Fundats. Den af de Indstævnte un- der Sagen fremsatte Paastand vil derfor være at tage til Følge, for- saavidt den gaaer ud paa, at norske Undersaatter kjendes adgangs- berettigede til at nyde godt af de under den her omhandlede Afdeling henlagte Revenner i Overeensstemmelse med § 39 i Fundatsen af g. November 1811, dog med den ved den indankede Dom gjorte og for Høiesteret uomtvistede Indskrænkning, at Berettigelsen ikke om- fatter den Deel deraf, som hidrører fra Grevinde Rosencrones parti- culaire Formue. Jvfr. Hof- og Stadsretsdommens Præmisser.