ForsideBøgerDen Grevelige Hielmstiern…Et Historisk Tilbageblik

Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

Forfatter: Eiler Nystrøm

År: 1925

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 548

UDK: 016.27(481 + 489) Hie

Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 570 Forrige Næste
242 DISPOSITIONER 1749 Vederstyggelig Syge, eller og som er af Skabning Monstreus, maa Arve Stamhuuset, men den nest Berettigede Sunde Arving skal Stam-r huuset til træde, og give den Svage een skickelig aarlig underholdning, effter U-villige goede Mænds Skiøn, saa at den Svage ingen Mangel lider, saa længe den lever, og bør een Svag frem for een Sund nyde Pension. 9. Jngen som har giort Nederlag endskiønt hand har faaet oprejs- ning, Jngen som er dømt fra sin ære, endskiønt hand igien er bleven benaadet, Jngen, som har hengivet sig til liderlighed, druckenskab, Spill, dobbel, Fraadserie og anden saadan lastværdig ødselhed, og derover af alle Retsindige og dydige Folck foragtes, ja ingen som opfører sig anderledes, end det sig dens Stand og Person vel eigner, maa possidere dette Stamhuus, men skal, saa fremt hand icke goed villig vil, ved Lovmaal tvinges til at Cedere den neste beqvemmere Arving. 10. Saa maa og ingen som Eyere. besidde dette Stamhuus, uden hand er af Vore Rigers reene Evangelische Luthersche Religion, den som haver antaget anden Troe, eller gifter sig med een Person af anden Troes-Bekiendelse, haver sin Rett forbrudt, men derjmod skal den, som tæncker at Arve Stamhuuset, lægge Vind paa Guds sande frygt og alle Christelige Dyder, giøre hver Mand Rett, ingen vitterlig forfordeele, men viise sig for alt Landet, at være Retsindige i Handel og Vandel, elske, hielpe og saa vit mueligt er forbedre alle Stamhuusets Bønder og Tienere, og lade sig deres Velstand og Con- servation være høyst angelegen, vogte sig saa meget mueligt er fra Processer, og for aldting fra Trættekierhed ; Derjmod søge ved goede Mænd at faa bielagt alle paakommende Tvistigheder, bevare Gaard og Gods ved sine allernaadigste Privilegier, som det sig bør een Ade- lig frie Gaard og lovlig erigeret Stamhuus, uden indpas, Jndgreb og fornærmelse, af hvem det og være maa, i nogen maade; Hand bør aldtid have tilbørlig tilsyn med Stamhuusets Bygninger, dets Kircker og Jnventarier, samt Bøndernes Huuse-Bygninger over alt Godset, for aldting at paasee, at saavel det eene, som det andet holdes i fuld- kommen og vedbørlig stand, hvorom hand aarlig maa forfare, og paa- agte, at Skovene icke enten af Ladhed eller Gierrighed forødes og ruineres men hellere forøges og formeeres ; Saa vil der og haves med- lidenhed med de svage Bønder, og dennem gives nogen frist til Ting- Restancens afbetaling, uden at overiile dem med Execution, saa længe der er haab om deris hielp og forbedring, kort sagt, Eyeren af Stam- huuset Rosendal skal aldtid viise sig at være Retskaffen, From og