Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik
Forfatter: Eiler Nystrøm
År: 1925
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 548
UDK: 016.27(481 + 489) Hie
Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1820
DISPOSITIONER
275
vise mig det Venskab at modtage dem paa Vilkaar at lade dem ihiel-
skyde, naar de maatte vorde udygtige til passende taaleligt Arbeyde
for at forebygge deres Mishandling.
Dets til Bekræftelse under min Haand.
Kiøbenhavn d: 5. Martii 1814. A. M. Rosencrone
Til Vitterlighed føed Hielmstierne.
A. Müller. L. Engelstoft. S.)
Den ovenstaaende Bestemmelse forandres derhen, at Executores af
min sidste Villie drage Omsorg for at mine Vogn-Heste overlades
paa de ovenanførte Vilkaar til hvem de maatte have den Tillid, at
Vilkaarene opfyldes. Dersom Executores icke hertil skulle see sig i
Stand maae de lade Hestene ihielskyde.
Kiøbenhavn d: 9. Juli 1827. A. M. Rosencrone
føed Hielmstierne.
A. M. Rosencrone
føed Hielmstierne.
Da jeg nu har anskaf fed mig nye Vogn-Heste er det min Villie at
disse efter min Død sælges.
Khvn. d: 15. Maij 1830.
Til Vitterlighed
A. Müller. P. E. Müller.
Original i Stiftelsens Arkiv.
Nr. 15- 1820, 22. Juli.
HOVEDDISPOSITION
af 22. Juli 1820.
Da en tung Skiebne vilde, at jeg, ved Døden min elskede Mand be-
røvet, skulde blive den Længstlevende, holdt jeg det for Pligt strax
at giøre saadanne Anordninger betreffende min Salig Mands og mine
Midlers Administration og Anvendelse effter min Død, som de af os
oprettede testamentariske Dispositioner havde paalagt og berettiget
den Længstlevende at forfatte; Men da Pengeforandringen og seenere
Norges Adskillelse fra Dannemark nødsagede mig at gjøre Brug af den
ved fælleds Dispositionen af 30te Septbr. 1809 og Codicil af g. Novbr.
1811 mig tilkommende Rettighed at gjøre nye Bestemmelser, som
Tids-Omstændighederne fremkaldte, hvorved mange Tillæg og Ret-
telser foranledigedes, saa har jeg, for saa vidt mueligt at undgaae
18*