Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik
Forfatter: Eiler Nystrøm
År: 1925
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 548
UDK: 016.27(481 + 489) Hie
Udgivet Paa Direktionens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
STIFTERE OG TILBLIVELSE
bek, »sigter til Nationens Ære, og Min Herre er en god Patriot
og De dernæst har en god Notice om deslige Ting, saa vilde
De være saa god og lade Dem denne Sag være angelegen«.
Henriksen bad ham ogsaa gøre sig Uddrag af, hvad der af
»kuriøst« kom frem i de danske Aviser, medens han selv
var udenlands, og Langebek efterkom dette besværlige Hverv
ligesom de andre, der ganske vist bragte ham i Forbindelse
og Korrespondance med celebre Udlændinge — hvad man
navnlig i det attende Aarhundrede satte Pris paa —, men
ellers blot tog hans Tid fra andre, mere nyttige Arbejder.
Langebek var i denne Periode af sit Liv heller ikke saa vel
aflagt, at han ikke maatte tage sin Tid iagt. Da Henriksen
derfor efter Opfordring af den danske Gesandt i Paris beder
ham om at lade Hojers utrykte Forelæsninger over Jus Pu-
blicum Daniæ afskrive paa Postpapir med en ren og læse-
lig Haand efter det akkurateste Eksemplar, han kan faa
fat i1), og paa det nøjeste akkordere om, hvad man skal
give for Arket, saa besørger Langebek Arbejdet selv for at
tjene de halvfjerde Rigsdaler i Skriverløn. Henriksen er da
ogsaa lidt pinlig overrasket over den Maade, han har be-
sørget Kommissionen paa; »jeg er Dem overmaade forbun-
den«, skriver han, »og anser det som en Prøve paa Deres
oprigtige Venskab, men det gør mig ondt, at De har villet
anvende Deres Tid, som De ved at anvende med saa megen
Nytte baade for Dem og Publico, derpaa«.
Henriksen tjente paa den Vis mange formaaende Mænd
under sin Færd i Udlandet og stiftede gode Forbindelser,
men gjorde ogsaa Venner og Bekendte hjemme Tjenester af
forskellig Art. Man foretog sig ikke i hine Tider en længere
Rejse uden at give Løfter om at besørge dette eller hint —
naar man da ikke hed Holberg og havde Evnen til for en
Stund at bryde Broen af til Hjemlandet og leve helt og alene
paa Indtrykkene derude. Det var ikke blot saadanne Smaa-