Den Grevelige Hielmstierne Rosencroneske Stiftelse
Et Historisk Tilbageblik

80 STIFTERE OG TILBLIVELSE physices efter Prof. Wandal (der ofrede Universitetet for Taarnby Kald), men uden at give sin Biskop eller Fruen paa Havnø, der efter Mandens Død var Kirkernes »For- svar«, Meddelelse derom. Da han havde besørget Eksami- nerne, hvilket gav Indtægt, skyndte han sig tilbage til Jyl- land, hvor han ikke blot havde sit Præstekald, men ogsaa sine Pengeaffærer at passe. Anne Kiærulf havde imidlertid allerede klaget til Kancelliet, og Londemann fik kun Lov til at blive i Jylland indtil Snapstinget det følgende Aar var overstaaet; han skulde saa tiltræde sit Professorat, for at der kunde kaldes en anden Sognepræst til de jydske Kir- ker1). Londemann maatte da bosætte sig i København, hvor han fik Bolig i en af Professorresidenserne i Store Kannike- stræde, men var tillige Ejer af en uprioriteret Ejendom i Gothersgade, oppe ved Slippen, som imidlertid lagdes i Aske under Ildebranden kort efter2). I Londemanns ydre Livskaar var der nu kommet en hastigt skiftende og stadig opadstigende Udvikling han var nu i den Alder, at han maatte se at falde til Ro i noget, og helst noget, der baade var indbringende og gav social Anseelse. At han i 1730 blev Professor Eloqventiæ efter selve Ludvig Holberg — post celeberrimum Dominum Ludovicum Holbergium som han med Stolthed siger i sin latinske Auto- biografi — og at han i denne Stilling kom til at skrive Uni- versitetets Sørgeprogram i Anledning af Frederik den Fjer- des Død, betød en Fremgang i Anseelse, men heller ikke stort mere, og da der stadig ingen Udsigter viste sig i det teologiske Fakultet, forlod han Universitetet og tog til Takke med Posten som Lector theologiæ i Bergen, der nys havde ført sin Indehaver op paa Bispestolen; 18. Jan. 1732 fik han kgl. Kaldsbrev paa Lektoratet, hvormed fulgte Fane Kald — i det hele et vel aflagt Embede3)- Kort efter (26. Jan.) fik han Rang som Konsistorialraad og føjede hertil (22. April