Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

104 TIDEN FRA 1846 TIL 1862 netop nu stærkt, og støttedes paa mange Maader just af Fredens Mølles Fabriker, der allerede i 1847 optraadte ganske imponerende. Rawert fortæller, at de i det nævnte Aar tilvirkede 250,000 Pd. Svovlsyre, 15,000 Pd. Skedevand, 1000 Pd. Saltsyre, 150 Pd. rygende Salpetersyre, 70,000 Pd. Ben- kul, 5000 Pd. Benfedt, 2000 Tdr. Romersk Cement, 5000 Pd. Kradsuld, 400 Tdr. Bengjødning, 26,000 Tdr. Patent- Gjødning, 25,000 Pd. haard Sæbe, 1500 Tdr. grön Sæbe, 150,000 Pd. Linolie, 9000 Pd. Hampeolie, 130,000 Pd. Rapsolie, 1600 Skpd. Linkager, 625 Skpd. Rapskager og 700 Lpd. Oliemel. Særlig nævner han desuden Fabri- kernes Oliemølle som den störste i Danmark; i 24 Timer pressede den med 5 Presser c. 60 Tdr. Frø, men den blev ogsaa just i det nævnte Aar indrettet til at drives ved Damp. Her blev arbejdet. 1846 byggede Tscherning et Spor (en Jernbane) i Fabrikernes Gaard, 1851 gjorde man Forsøg med en ny Metode at koge grön Sæbe paa, og i 1859 afløstes Benknusemaskinen af et Dampapparat, i hvilket Benene kogtes til Gelee. Den i 1846 paabe- gyndte Cementtilvirkning gik ud paa at fremstille en saakaldet Romersk-Cement, men da man mente, at den engelske Portland-Cement var bedre, indhentede Fr. Owen i 1850 Oplysninger om den i England, og en en- gelsk Mester blev senere hidkaldt. Der blev gjort For- søg paa Forsøg, men saa havde Fabrikerne ogsaa den Tilfredsstillelse, at daværende Major Ernst, der forestod Anlæget af Kjøbenhavns Søbefæstning, i 1861 erklærede deres Portland-Cement for lige saa god som den uden- landske og gjorde ikke ringe Bestillinger. Alt lykkedes