Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie
Forfatter: C. Nyrop
År: 1905
Forlag: Aktieselskabet Fredens Mølle
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 224
UDK: 061.5(489) Fre
DOI: 10.48563/dtu-0000009
Emne: Den der kommer førts til maler får først sin mølle malet
Fortalt af C. Nyrop SOM MANUSKRIPT UDGIVET AF
AKTIESELSKABET FREDENS MØLLE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TIDEN FRA 1862 TIL 1888
Som ovenfor nævnt slog de nye Love af 1856 fast, at
en væsentlig Del af det aarlige Overskud som »ved-
varende Ejendom« skulde tilfalde Hr. Grosserer Joseph
Owen eller hans Bo og Arvinger. Fra »den Gevinst,
som udvises ved Bøgernes aarlige Afslutning«, skulde
drages Aarets samtlige Administrations- og Handels-
Omkostninger, de Tab, som i Aarets Løb maatte være
indtrufne, 4 pCt. Rente af Aktiekapitalen, 3 pCt. af Byg-
ningernes og det faste Inventars Værdi samt 10 pCt. af
det løse Inventars Værdi, og af den Sum, der herefter
udkom, skulde en Tredjedel være Owensk Ejendom.
Men hvem var nu, efter Joseph Owens Død, de Owenske
Arvinger? Først og fremmest hans Enke Fru Susanne
Owen, født von der Pahlen, der blev en gammel Dame.
Hun døde først den 15. November 1884, 90 Aar gammel.
Men ved Siden af hende var der hendes Börn og Svi-
gerbørn.
Af de ovfr. S. 74 nævnte syv Boni havde Owen den
Glæde inden sin Død at se fem gifte. Den ældste Sön
George Owen indtraadte som den Første i Ægtestanden.
Den 23. Januar 1850 ægtede han en engelsk Dame, den
i London fødte Elisabeth Harriet Crowe (f. 20. Maj 1828,