Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

TIDEN FRA 1862 TIL 1888 Som ovenfor nævnt slog de nye Love af 1856 fast, at en væsentlig Del af det aarlige Overskud som »ved- varende Ejendom« skulde tilfalde Hr. Grosserer Joseph Owen eller hans Bo og Arvinger. Fra »den Gevinst, som udvises ved Bøgernes aarlige Afslutning«, skulde drages Aarets samtlige Administrations- og Handels- Omkostninger, de Tab, som i Aarets Løb maatte være indtrufne, 4 pCt. Rente af Aktiekapitalen, 3 pCt. af Byg- ningernes og det faste Inventars Værdi samt 10 pCt. af det løse Inventars Værdi, og af den Sum, der herefter udkom, skulde en Tredjedel være Owensk Ejendom. Men hvem var nu, efter Joseph Owens Død, de Owenske Arvinger? Først og fremmest hans Enke Fru Susanne Owen, født von der Pahlen, der blev en gammel Dame. Hun døde først den 15. November 1884, 90 Aar gammel. Men ved Siden af hende var der hendes Börn og Svi- gerbørn. Af de ovfr. S. 74 nævnte syv Boni havde Owen den Glæde inden sin Død at se fem gifte. Den ældste Sön George Owen indtraadte som den Første i Ægtestanden. Den 23. Januar 1850 ægtede han en engelsk Dame, den i London fødte Elisabeth Harriet Crowe (f. 20. Maj 1828,