Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

Forfatter: C. Nyrop

År: 1905

Forlag: Aktieselskabet Fredens Mølle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 224

UDK: 061.5(489) Fre

DOI: 10.48563/dtu-0000009

Emne: Den der kommer førts til maler får først sin mølle malet

Fortalt af C. Nyrop SOM MANUSKRIPT UDGIVET AF

AKTIESELSKABET FREDENS MØLLE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
170 TIDEN FRA 1888 TIL 1903 468,100 Pd. og i 1900 462,700 Pd., kun i et eneste Aar, 1865, havde den været oppe paa 471,200 Pd. Og som det forholdt sig paa Amager, forholdt det sig ogsaa i Mundelstrup, lier fabrikeredes i 1899 ikke mindre end 7,789,236 Pd. Kammersyre og 13,574,237 Pd. Superfosfat, samtidig med at der her paatænktes et Anlæg til Frem- stilling af Glaubersalt. Man stred kraftigt imod, stred Alt, hvad man kunde. Ved Siden af den ledende Direktør A. C. Owen stod nu ogsaa hans Broder, den polytekniske Kandidat Joseph Owen (f 17. September 1904). Tjörnegaardens Tegl- værk var i 1891 blevet solgt til Aktieselskabet »Nye Kalk- brænderi« (Salgssummen var 250,000 Kr.), han havde altsaa mindre at gjöre som Teglværksbestyrer og tog saa fra 1. Januar 1898, da Cand. polyt. W. T. Groth fratraadte, selv fat som Fabrikbestyrer. Den Owenske Slægt vilde af al Evne forsvare det Owenske Værk. Det har ogsaa sin Betydning at se, at der paa Generalforsamlingen den 31. Marts 1900 vedtoges nye Love, der for første Gang udtale, at »Virksomheden bestaar saavel i Fremstilling af som i Handel med kemiske Produkter, særligt kunstige Gjød- ninger, Svovlsyre, Olie, Sæber etc.«. I Lovene af 1856 slo- ges det fast, at Fabrikernes Love hvert femte Aar skulde revideres, hvad ogsaa skete, saaledes dog at disse nye Love, der drog Handel med ind i Selskabets Virksom- hed, bleve særlig fremskyndede. Men Skjæbnen lod sig ikke böje. Fabrikerne paa Amager vare forældede, og en radi- kal Nedrivning og Ombygning vilde ikke være formaals- tjenlig paa en saa kostbar Grund, som Amagerterrænet efterhaanden var blevet. Da saa Regnskabet for 1900