Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

Forfatter: C. Nyrop

År: 1905

Forlag: Aktieselskabet Fredens Mølle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 224

UDK: 061.5(489) Fre

DOI: 10.48563/dtu-0000009

Emne: Den der kommer førts til maler får først sin mølle malet

Fortalt af C. Nyrop SOM MANUSKRIPT UDGIVET AF

AKTIESELSKABET FREDENS MØLLE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
FORTSÆTTENDE VIRKSOMHED 179 have hørt det ovenfor, en lille Poudrettefabrik i Nørre- Allée. Nogen stor Udvikling ligger der ikke heri. Men Kjøbenhavn var heller ikke videre, end at der endnu i 1862 var Gruber i ikke mindre end en Tredjedel af Byens Ejendomme. Den sidste kjøbenhavnske Grube forsvandt først i 1885. För var altsaa Tøndesysteniet ikke gjennemført, og hvor stort et Fremskridt dette end repræsenterede overfor Grubesystemet, skabte det ingen Tilfredshed. Tidens stærkt voxende hygiejniske Sans saa tvivlende paa det, og for dog om muligt at naa All, hvad dette System kunde yde, inddroges i 1872 de da virkende otte Entreprenørbevillinger til Fordel for det samme Aar med en Aktiekapital af 400,000 Kr. stiftede Selskab »Kjøbenhavns Renovationskompagni« under Bestyrelse af Cand. jur. E. J. H. Hansen, Gas- værksbestyrer G. Howitz og Proprietær H. P. Lund. Nu skulde Alt forhaabentlig blive meget bedre, men — Utilfredsheden vedblev, ikke at tale om, at Magistraten og Kompagniet ofte kom til at staa ret skarpt overfor hinanden, særlig i Spörgsmaalet om Latrinoplagencs Störreise paa Amager, paa Utterslev Mark og i Lersøen. Kompagniet holdt dem alt for store, hvad der var til Gene for de Omboende. Sagen var jo, at medens den Masse, der skulde udføres, ustandseligt voxede, vare Landmændenes Kjøb begrænsede væsentlig til to Tider paa Aaret, uden saa endda at være blot nogenlunde sikre. Latringjødning var en vanskelig Vare. Saa gjorde Kompagniet et Forsøg med at føre den pr. Jern- bane til Hedehusene, hvor det i 1890 kjøbte en Ejen- dom, for derved om muligt at faa et större Opland for 12*