Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

Forfatter: C. Nyrop

År: 1905

Forlag: Aktieselskabet Fredens Mølle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 224

UDK: 061.5(489) Fre

DOI: 10.48563/dtu-0000009

Emne: Den der kommer førts til maler får først sin mølle malet

Fortalt af C. Nyrop SOM MANUSKRIPT UDGIVET AF

AKTIESELSKABET FREDENS MØLLE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
190 FORTSÆTTENDE VIRKSOMHED Landstinget nedsatte Udvalg angaaende den senere Gjødiiingslov af 26. Marts 1898 søgte og fik dets Hjælp med Hensyn til Lovens Redaktion. Den Kontrol, som denne Lov skulde indføre med Gjødningshandelen i det Hele, var jo allerede for længst en Kjendsgjerning i Firmaets Forretning, lakket være den Medvirkning, som Professor Rasmus Pedersen havde været fordomsfri nok til at tilsige det i 1884 og senere stadig ydede det, lige til sin tidlige Død i Maj 1905. Beckett & Meyer var Handelsfirmaet, der kastede sig i Brechen imod Fabrikerne, ivrigt og med Held be- kjæmpende dem. De led under Kampen. Men et af Kampens Resultater blev dog til den danske Industris Gavn, ti det blev en ny dansk Gjødningsfabrikation i inderlig Forbindelse med Handelen. Og til Udviklingen af, hvorledes dette kom, skulle vi nu gaa over. Ogsaa her spiller Beckett & Meyer en Rolle, og særlig da den Mand, der var Forretningsfører for den Del af Firmaets Virksomhed, der omfattede Gjødningen, Direktør H. Heil- buth (f. 1861). Han havde saaledes været stærkt med- virkende i Poudrettesagen, bl. A. forsvarede han i »Uge- skrift for Læger« Poudrettefabriken imod Professor C. Gædeken, og det var særlig med ham, at Landstings- udvalget forhandlede om Gjødningsloven. Som ovenfor nævnt startedes Albertis Svovlsyrefabrik og Albertis Alunværk i 1874 med de farmaceutiske Kan- didater Carl Alberti og A. E. M. Schleisner som Direk- tører og Grosserer S. Réé (af Aarhus), Grosserer Th. Green og Overretssagfører F. A. H. Kalko som Be- styrelsesraad, og af den Piece, der i Juli s. A. udsendtes, »De nye Fabrikanlæg paa Kastrup Nordmark« ses det,