Fredens Mølle
Et Stykke Industrihistorie

80 ET AKTIESELSKAB DANNES Under saadanne Omstændigheder, slutter han derpaa, »synes Aktieselskaber at være det eneste os levnede Middel til at skaffe vort Land Fabriker«. Det var da ogsaa ad denne Vej, at Tiden søgte at naa frem. Men derfor maa man dog ikke tro, at der herved blev be- traadt en helt ny Vej. Den Tanke, at hvad En ikke magter, kan magtes af Flere, er selvfølgelig gammel. Vi have mødt den oven- for. Da Rolluf Hoogkerck ikke ved egne Kræfter for- maaede at drive sit første Sæbesyderi med tilhørende Oliemølle (1702), skaffede han sig Interessenter, hvad han fik at føle, da han senere maatte vige for Marie sal. Böchmanns. Hans Nielsens Enke og Lorentz Kreyer gjör det af dem i Fællesskab ejede Sæbesyderi i Nybro- gade, »Den sorte Hane« kaldet, ved en ejendommelig Kontrakt til en Slags Fideikommis mellem deres Arvin- ger (1700), Halvdelen af det skulde tilhøre hver af de to Familier, hvad der endnu virker, da Peter Casses Svigersön Ernst Jürgensen vil kjøbe Syderiet; han maa kjøbe det ligesom i to Gange, 1775 og 1776. I intet af disse Tilfælde er der dog Tale om, hvad vi nu kalde et Aktieselskab. Et saadant er heller ikke det Interes- sentskab, der 1754 stiftes ved en særlig Konvention mellem Kjøbmand Eilschou, Landfiskal Wolradt Holm og Kommerceraad J. E. Falsen til Søbo om Driften af det privilegerede Sæbesyderi i Odense. Interessentska- bet stiftes mellem de tre og ingen Andre, den ene af dem kan ikke udenvidere sælge sin Part til nogen Udenforstaaende. Men det ser ganske anderledes ud, da Dr. med. J. G. Erichsen i 1755 faar stiftet et Parti- cipantskab for et nordenfjelds Salpetersyderi med en