Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
IM L A G. give dig mere Eftertanche om din snart forestaaende død og det Liv, som da kommer efter delte, og hvilchet bliver, ligesom vi her har banet vejen dertil. — Hierle Broder! først vil ieg bede dig overveje, at de gaver, som du har haft til al agere en god og fornuftig Kiøbmand, og hvorved din timelige Formue er for- hvervet, er jo ingenlunde af dig selv, men givet, fra Skaberen, da alle Mennisker vel kand ved god øvelse forbedre deres med- fødte naturlige gaver, men ingenlunde aldeles omskifte dem; saa at det ville lidet nytte den, som af naturen er oplagt til handel, om han ville imodstaae denne drift og tvinge sig selv til enten Studeringer eller Krigsstanden; og naar da Gud har dan- net del saa, at Een har lyst til at være Skræder og en anden Smed etc., saa kommer jo alle slige medfødte gaver og drifter fra Skaberen? og nu har lian iche alene givet dig lyst til han- del, men end og rundelig velsignet din Flittighed i samme; men du ville derhos overveie, at dersom lysten dig ved Fødselen var iche i din natur nedlagt til handel, saa kunde jo eiheller nogen enten Flittighed, eller derved følgende velsignelse i saa maade existeret; og følgelig bliver jo naturens Herre Hovetmanden for aid den velsignelse, som dig ved Handel er tilføyet; og naar det da saaledes forholder sig, som det visselig giør, saa, siden dig ingen Børn er beskieret og du seer rundelig udkomme saavel for din som ligeledes svagelige koenes tilbageværende korte leve tiid, spørges? at naar Guldet iche er din Gud, om det da iche kunde blive din og koenes iche alene skyldighed, men end og en sand Fornøyelse, udi Eders levende live at see noget anvendt af Eders Overflødighed til andres glæde og nytte? og derved tilvinde Eder manges Forbønner her i Naadens Rige, da, naar I ere døde, hielper vist ingen flere ønsker eller Suche, om der og hver Dag, efter de Catholskes troe, blev messet for Jer 10 gange om dagen; men efter Graven vil Eders her giorte Gierninger følge Jer; iche fordi : om de har været gode : at I derved kand have fortient Eder Salighed, men fordi I har efterkommet Eders Pligter og i Eders levende live efter Guds anordninger uddelet en Tiende af den velsignelse, lian har tillagt Eders Flittighed, paa samme maade som den slidende Bonde maa uddele Tiende af sit Eget Arbeide, Korn og Flittighed; thi hvad behag kan enten Gud eller ieg glæde finde i det, at ieg giør en Forskrift, hvorledes efter 113