Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
B I L A G. ved at skrive meere, naar ieg med gremmelse betæncher dine iværende høyst beklagelige omstændigheder, da du fængslet af aid din store Rigdom er visselig ulige værre faren end den aller- fattigste Betlere. — Ach! Ach! betænk dig dog, imedens det endnu er tiid! ieg beder at helse kierligst, da ieg for resten med bedste ønske er din hulde ven og tiener Frid: Bagger. Juulschou, d. 27de Sept: 1783. P. S. Jo større Formue, kiere Broder! Du og koene efterlader Jer, og som da ei kand dølges, jo større bliver Skiendselen over Eders afguderie her i livet, at I af dette jordiske, som I dog maa forlade, var saa hierte-fængslede, at inlet uden døden kunde rive Jer løs fra saa haardt et baand; thi det vil vist icke blive Jer li] nogen berømmelse, om I end har efterladt en Forskrift, hvor- ledes med Eders Efterladenskab skal forholdes : som dog ellers og er fornøden med hvad der kunde blive til overs fra grundvolden til Eders uddeleiser lier i livet : |, thi slig Forskrift vil iche forklares anderledes end som en tvungen nødvendig- hed, siden I intet kunde føre med Jer ud af verden; men naar I her i livet hafde været exempel for andre i godhiertighed, og det endda ved Eders død befandtes, at Eders vinskibelighed endog kunde efterlade saavel Eders rette arvinger som andre noget anseelig, saa blev begge deele Jer en større og fortient ære, i stæden for al Skiendsel, ond Paatale, ja, gid iche værre! nu vil overgaa Jer; thi vel kand vi ved vores gode gierninger her i livet ei fortiene nogen Salighed, men da de ere vores Plig- ter og det Middel, hvorved vi skal give vor troe tilkiende, saa bliver det en Følge, at vi, saa vit muelig, skal giøre godt, imen vi lever — Kong David og Salomon opbygde Templen i Jeru- salem og Zirede den, iche med deres egne Epithapier; men med aldt, hvad der kunde være slig et Herrens Huus til Prydelse Gach du, som Formuende, hen og giør ligesaa ved det Taarn, i hvis Kirche dig blev givet den første Forjettelse om Guds Naade, naar du ved utilladelig gierrighed : som en Rod til aid ondt :| 116