Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
B I L A G. Taarn paa samme Kirche.« ».Ja han opsatte alle ting, indtil han selv ei formaaede at foranstalte mere nogenting.« «Han overlod til andre efter sin død det, som i sin Egen leve liid var ham for kostbar at miste, og dog uvis, hvordan hans Forskrift ville efter- leves, eller hvad lach, Gud ville faae for sine gaver« etc. O! kiereste Broder! hvormeget saadant har ieg iche nu i nogle aar maatt høre om dig, og hvor større og billigere vil iche Sna- cken blive efter din død? Følg derfor endnu i liide mine vel- meente Raad og reense dig selv ved at giøre noget mere godt, imens du lever, end hidtil sket er! opspørg Fattige nødli- dende, og send dem nogen hielp, — opset iche længer mit For- slag med Kirchen, men giør det jo før jo heller bekiendt, at du vil opbygge det nye Taarn; da om du endnu bier noget, kand, efter Rygtet, imidlertiid til dette brug paalegges en Skatt over hele Riget, som du endog til din Egen ære og onde paa- tales nedleggelse i tide kunde forekomme; ansee denne bekost- ning som een enten bortskyldig gieid, der skal betales, eller og som noget, du aldrig har eyet; og ved slig betragtning falder udgiften dig vist iche svær; allermindst da overflødigheden dog er tilbage saavel for dig og koene som andre, der og kunde liiel- pes; og hvad større Fornøyelse end selv at uddeele, aldi efter Enhvers omstændigheder, og saavit Formuen kand taale; thi at hielpe alle anraabende, faldt saavel i det uendelige som umue- lige — vil (lu nu som en kierlig Broder følge dette mil sidste dig saa velmeente Raad, som du ved Samtale afslog, saa vil ieg lache dig for din Egen æres og Pligtes Fremme; men faaer ieg iche snart nogen skriftlig Forsichring fra dig herom, vil ieg an- see det som atter afslagende; men da ieg saaledes derefter paa min Side har opfyldt et sand venskabs Pligter; men intet kundet udrette, saa vil ieg befale dig Gud til en naadig Forandring, da ieg i afslaaende Fald undseer mig for at komme mere for dit Ansigt eller incommodere dig oftere med det, som ilde høres, men ieg har holdt for min Pligt, efter min tænchemaade om et sand venskab, at fremføre; men dersom du nu skriftlig vil love mig, hvad ieg har begiert, saa vil ieg iche allene lache dig, inen endog kierligst omfaune dig, som ellers iche tiere skeer, da ieg saa har giordt, hvad ieg bør, og frygter iche for min omgang paa hin Dag at vorde beskiemmet; mil hierte bløder for meget 115