Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
KJØBENHAVN HAB ENERET. ved hans, hvorover det kom til store Stridigheder, og nu kom han igjen; nu vilde lian bygge en anden Oliemølle og lægge den saaledes, at den betog ham al Vind. I den Anledning blev Rentekammeret, Amtmanden, ja Konseillet sat i Bevægelse, men her fik Rolf Hoogkerk, som Amtmanden Iver Rosenkrantz kalder »et meget uroligt Hoved«, ikke sin Vilje. Han fik Anvis- ning paa en Grund til sin Mølle paa Sundbyøster Fælled.1 De dyre Krigstider, som Hoogkerk klagede over, afsluttedes ved Freden i Frederiksborg den 3. Juli 1720, der ved at gjøre Ende paa den store nordiske Krig vakte almindelig Glæde. Efter den fik derfor Fredensborg Navn, og den satte ogsaa sil Stempel paa Hoogkerks Mølle. Den blev kaldt Fredensmølle, et Navn, (ler har holdt sig til Nutiden.2 Nu var der da igjen i eller ved Kjøbenhavn tre Sæbeværker med tilhørende Oliemøller, der nu selvfølgelig, som vi neden- for skulle se, holdt sammen i at bevare og udnytte den fak- tiske Eneret, de i Forening sade inde med. Særlig Sæbesyderiet i Magstræde havde forøvrigt en Del Modgang. Som vi ovenfor (S. 1<3) have set, brændte dets Oliemølle i 1718, og ved Kjøben- havns Brand li Aar efter brændte selve Sæbesyderiet, selve »Den sorte Hane«. Sæbesyderiet »og den derved befindende Quantitet fede Sager var i en ubeskrivelig Brand«. Men op kom det igjen, og over det nye Sydcris skraatstribede Indgangs- dør anbragtes som dets Bomærke en sort Hane med en rød Kam paa en gulbrun Tønde. Og der blev set venligt til det nye Sæbeværk. Da Admiral Råbens Enke, Elline Marie Rubring, paa dettes Vegne ansøgte derom, opnaaede hun cl kongeligt Til- sagn af 14. Juli 1730, der gik ud paa, al der ikke i de første ti Aar skulde blive oprettet flere Sæbcsyderier i Kjøbenhavn, end der alt var, og dette Tilsagn blev fornyet, hver Gang for ti Aar, først i 1741 og derpaa i 1751.3 Det havde sin Betydning, men hvad der stærkere endnu førte de tre kjøbenhavnske Værker sammen, var, at der nu begyndte at komme Sæbesyderier i Provinserne. Mod dem stod de absolut samlede, og af deres i Aarenes Løb indgivne Ansøgninger kunne vi se, hvem der efterhaanden sad inde med dem. 1738 blev der for Værket i Magstræde under- skrevet af Justitsraad L. Kreyer samt Kommandør Chr. Giintel- berg, der havde ægtet Admiral Råbens Datter Kirstine Cathrine, 23
Søg i bogen Download PDF