Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
PROVINSERNE KOMME MED. gjøre den almindelige grønne Sæbe, men »ogsaa og fornemme- lig den saa kaldede hvide, haarde engelske Sæbe, som Ingen i Vore Riger og Lande hidtildags skal have forarbejdet, men af dennem er en ny opfunden Indretning, der vil vorde Landet til stor Nytte og Fordel«.1 Nytten og Fordelen udeblev dog ganske. Saa var der en helt anden Livskraft i de danske Sæbesyde- rier, der nu formelig myldrede frem. 1753 blev der givet to Privilegier, et til Landfiskal Wolradt Holm og Kjøbmand Peter Eilschov i Odense og et til Borgemester Henrik Mølrath Richter i Fredericia; 1755 fik Niels Overvad i Aalborg Ret til at an- lægge et Sæbesyderi, og 1760 udstedtes der endog to Privilegier for Randers, til Kjøbmanden Frantz Christian Budtz og til Borgemesteren Søren Simonsen; 1764 fik David Fenwick i Helsingør el Privilegium, 1766 Niels Kirketerp i Hobro, 1770 Niels Kieldrup og Ole Sanne i Aarhus o. s. v.2 Der er ligesom et frisk Pust i denne betydelige Række Privi- legier. Enerettighedernes trange Tid synes helt forbi. Kom- mercekollegiet er ganske villigt (il al lade Folk raade sig selv. Da Kjøbmand Budtz i Randers i 1760 søger om Privilegium, selvfølgelig med Monopol for den nævnte By, og Byens Borge- mester derefter ogsaa andrager om en lignende Revilling, søger Kollegiet at faa dem til at gaa sammen om eet Privilegium, men da de ikke ville det, faa de hver sit, naturligvis uden nogen Eneret. Og den forandrede Opfattelse kommer særlig stærkt frem i Kollegiets Forestilling angaaende del i 1755 af Niels Overvad søgte Privilegium for et Sæbesyderi i Aalborg. Stiftamtmanden havde fraraadet Privilegiet; et Sæbeværk i Aal- borg vilde skade Anlæget paa Buderupholm, der ikke alene fournerede de omliggende Kjøbstæder og Landet, men ogsaa udførte. Heroverfor viste Kollegiet sig dog helt ufølsomt. Det gjør opmærksom paa, al Thøger Benzon, der forøvrigt ikke længer ejede Buderupholm, han havde solgt Gaarden med Oliemølle og Sæbesyderi til Peter de Lange von Bergen »af Na- tion en Hollænder«, ikke efter sit Privilegium havde faaet nogen- somhelst Eneret; der var god Næring for Here Sæbesyderier, og en Kappestrid om at levere Publikum den bedste Vare til den billigste Pris vikle være den fortræffeligste Ting af Verden.8 30